Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er lidt tanketomt bag Ordenes Pragt og Klang;
men Stemning fattes aldrig, og den letvakte
Følelse er frisk og naiv. Man mærker sig i
den første Samling Elskovssangene til Ophelia,
Forbitrelsesdigtene mod Undertrykkerne af det
menige Folk, mod de store Krigsmonarker,
Dominatores terræ, og især den døde Adams
Drømmesyn af al den Jorderigs Jammer, der skal
udspringe af hans og Evas Sæd. Nu og da
minder Digteren i Udmalingen af pragtfulde
Rædselsscener om Victor Hugo, nu og da
synker han til Gjengjæld i lyrisk Kvidren ned
til Julius Wolff.
Men en langt mærkeligere Oprindelighed
lægger Pol de Mont for Dagen i Lentesotternijen
(Foraarsdaarskaber). Siden Sommernatsdrømmens
Dage er der ikke skrevet Alfesang som
denne. Dette er Foraaret, som en Bondesøn
kjender det, og derfor bedre gjengivet end
selve Minnesangerne besang det. Der er
Majluft i disse melodirige Vers. Vaarmorgenens
Friskhed har bedugget dem. Undertiden er
deres Musik saa sart og fin, at det er som
fornam man under Fuglenes første Pippen de
sværmende Insekters Vingeslag og Summen,
hørte Fluernes Surren og saa’ Myggenes Dans.
Derimellem Alfernes Morgensange i hvirvlende
Rytmer med Versenes Hast og gratiøseste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
