Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og anbefaler en Forsagen af Jeget, som finder
Sted til Bedste for et andet Jeg.
Det Væsentlige og Uvurderlige ved al
Moral er for Nietzsche fra først af blot dette,
at den er en langvarig Tvang. Som Sproget
vinder Styrke og Frihed ved den metriske
Tvang, som Alt hvad der findes af Frihed
og Finhed i bildende Kunst, Musik, Dans osv.
er blevet til i Kraft af vilkaarlige Love,
saaledes naaer ogsaa Menneskenaturen kun under
Tvang sin Udvikling. Der gjøres ikke derved
Vold paa Naturen; det er selve Naturen.
Det Væsentlige er, at der lydes, længe og
i én Retning. Du skal adlyde, En eller Anden,
Et eller Andet, og længe — ellers gaar du til
Grunde, dette synes at være Naturens moralske
Bud, der ganske vist ikke er kategorisk (som
Kant mente), ikke heller vender sig til de
Enkelte (Naturen bryder sig ikke om de
Enkelte), men som synes henvendt til Folkeslag,
Stænder, Tidsaldre, Racer, ja til Menneskeheden.
Al den Moral derimod, som henvender sig til
den enkelte Person til dens eget Bedste, for
dens Velfærds Skyld, bliver for denne
Grundsynsmaade ikke andet end Husraad og
Klogskabsregler, Recepter mod Lidenskaber, der
kunde ville slaa sig løs, og al denne Moral er
i sin Form urimelig, fordi den henvender sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
