Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enhver Tanke det Højtryk, der meddeler den
et paradoxalt Fysiognomi.
Den engelske Velfærdsmoral har ikke slaaet
an i Tyskland; af de nulevende mere
fremragende Tænkere er Eugen Dühring dens
Hovedrepræsentant; til Englænderne slutter sig
desuden Friedrich Paulsen. Eduard von Hartmann
har, som andensteds udviklet (se min Bog om
Berlin S. 201), forsøgt at godtgjøre
Umuligheden af paa én Gang at arbejde for
Kulturfremskridtet og for Lykken. Nietzsche finder
nye Vanskeligheder ved en Undersøgelse af
Lykkens Begreb. Velfærdsmoralens Maal er at
skaffe Menneskene saa megen Lyst og saa
liden Ulyst som muligt. Men hvad nu, ifald
Lyst og Smerte er saaledes sammenknyttede,
at den, der vil have saa megen Lyst som
muligt, maa tage en tilsvarende Sum af Kvaler
med i Kjøbet? Det hedder i Clärchens Sang:
Himmelhoch jauchzend, zum Tode betrübt.
Hvem véd, om det Sidste ikke er Betingelse for
det Første? Stoikerne troede det, og fordrede,
da de vilde undgaa Kval, saa ringe Lyst som
muligt af Livet. Rimeligvis maa man heller ikke
i vore Dage love Menneskene stærke Glæder,
ifald man vil sikre dem mod store Lidelser.
Man ser, at Nietzsche spiller Spørgsmaalet
over paa det højeste aandelige Omraade uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
