Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alene kan bringe en begyndende tysk Poet til
at fortvivle. Men en Herodyrker som Nietzsche
kan ikke konsekvent ønske Kjendskabet til de
Største formindsket.
Mangelen paa kunstnerisk Mod og aandelig
Dristighed har sikkert dybere liggende Aarsager,
fremfor Alt: den Nedbryden af Individualiteten,
som den moderne Samfundsorden fører med
sig. Stærke Mennesker taale en stor Sum af
Historie uden at blive uskikkede til Livet.
Hvad som imidlertid er interessant og
betegnende for Nietzsches hele aandelige
Standpunkt, er hans Undersøgelser over, i hvilken
Grad Livet overhovedet kan anvende Historien.
Historien tilhører efter hans Opfattelse den, som
kjæmper en stor Kamp, og som behøver Forbilleder,
Lærere, Trøstere, men ikke finder dem
i sin Samtid. Uden Historien vilde det
Højdedrag af store Menneskers store Øjeblikke, som
gaar igjennem Aartusinder, ikke kunne staa
levende og klart for mig. En, som ser, at
kun omtrent en hundrede Mennesker hidførte
Renæssancens Kultur, vil f. Ex. kunne naa til
den Overbevisning, at et Hundrede produktive
Mennesker, som vare opdragne i en ny Aand,
vilde kunne faa Bugt med Dannelsesfilisteriet.
Fordærvelig derimod kan Historien virke i
ufrugtbare Menneskers Haand. Man jager f. Ex.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
