Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
des værre! men den værste Synd er Vantro
o. s. v. Fru Rosalie afløses af Frøken Milla,
en ung lattermild Dame, barnlig og skyldfri,
der vil til Theatret. Men efter nogen Tids
Forløb skifter ogsaa dette Venskab Karakter og
antager for Frøkenens Vedkommende nærmest
Karakteren af en Forretning. En Dag maa han
tilmed af sin Veninde høre, at naar hun tager
sig det saa let med disse Ting, saa er det i
Tillid til hans Livsanskuelse. Hun mener at
kunne være tryg for Straf, naar der ingen
Vorherre er, og der er ingen Vorherre, naar en
Mand som Eystein ikke tror paa ham. Men
nu er Tvivlen vaagnet i hende, om han ikke
muligvis alligevel er til, og hun trænger hver
Dag paany til Trøst for at kunne synde sorgfrit.
Men Eystein kan ikke glemme Ragna. En
Dag, da han i sit dybe Mismod paany er tyet
ind i en Kirke, staar det paa én Gang for ham
som uendelig skjønt at rive hendes fine Tanke
og rene varme Sjæl ud af dette store Dødningehjem,
Kirken. Hvad vil Folk her? Søge Trøst
for deres Sorger og Synder. Det vil sige, de
have ikke Mod til simpelt at se Livets Alvor i
Øjet. De prøve paa at bedøve sig i hellig
Bønne-Svir, prøve at glemme deres Sjælesaar i
en Rus af Salmesang og himmelske Drømme.
«Var det ikke den samme Umandighed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
