Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livs eneste Fristelse uden anden Forandring i
sit Væsen end den, at han bliver dobbelt streng
mod sig selv og mod Andre, forekommer mig
ufuldstændig. Jeg troer ikke paa ham, og hvis
han findes, deler jeg ikke Forfatterens Syn paa
ham; jeg tillægger ikke hans kjønslige Renhed
samme Værd og Vægt som Forfatteren. At
han afbryder Kjærlighedsforholdet til Sara, saa
snart han bliver sig det bevidst, er ganske
sikkert korrekt og i Karakterens Medfør. Men
at han uden Vaklen holder Bruddet aabent, at
han forlader hende, selv da hun er bleven Enke,
synes mig mere logisk end psykologisk. Det
smager af et Konsekvensmageri, som Publikum
nu en Gang er vant til at fordre af sine
Romaner, men som en Forfatter af Kiellands Rang
neppe burde komme i Møde. Livet er ikke
saa regelret; dets Linje følger ikke Linealen,
end ikke den moralske Lineal; det er en
Bølgelinje. Mennesket er da (selv som Lægprædikant)
en mere sammensat Maskine end hos Kielland.
Der er Grund til at dvæle et Øjeblik ved
dette kildne Punkt, fordi vi ellers inden vi
vide et Ord af det, naa til, at der findes en
ganske lige saa stor Afstand mellem den
private og den digteriske Opfattelse af
Menneskelivet hos de moderne Forfattere som den, vi
saa længe have ærgret os over hos de romantiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
