- Project Runeberg -  Essays. Danske personligheder /
272

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udtømte og hjærnesvage.» Det var tydeligt, at
han, som i Grunden allerede strax fra
Sygdommens første Tid følte sig udelukket fra
Ægteskabet, ikke opfattede denne Udelukkelse
som en Ulykke.

I denne Tid blev Begyndelsen af Marie
Grubbe
til. Han læste den gjerne højt, atter
og atter, fuldendt som den var, og de første
Tilhørere — en lille, nær og kunstforstandig
Vennekreds — skjænkede denne ved Sprogets
Farve og Skikkelsernes Plastik lige forbausende
Prosa den Beundring, den fortjente. Men
Brudstykket blev ogsaa hørt af andre end blot
mandlige Kjendere. I de Huse, som aabnede sig
for den elskværdige Faamælte, hvis Sindelag
var saa fint og hvis Smil saa lyst, kunde det i
hin Tid hænde, at Jacobsen læste Marie højt i
en Kreds af unge smukke Kvinder, hvis Blik
hvilte paa ham med umiskjendelig Varme.
Elsket i Ordets egentlige Forstand blev han
næppe, mindst som han havde fortjent at elskes.
At han nogensinde skulde have havt en
Kjærlighedsforbindelse er der næppe Nogen, der troer.

I Oktober udkom da for første Gang
Begyndelsen af Marie Grubbe i det Hefte, som
aabnede Det nittende Aarhundrede. Dagbladet
udtalte over den unge Forfatter denne Dom:

«Saa følger Marie Grubbes Barndom af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgessays/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free