Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siger: Ein Wunder ist die Welt, das nie wird
ausgewundert. Eleven indsaa, at naar han selv
forstod en Sag paa én Maade, saa forstod
Professoren den paa ti Maader, og dunkelt dannede
der sig da i ham Forestillingen om en
guddommelig, uendelig Intelligens, der forstod
enhver Ting paa uendelig mange Maader.
I hine Dage havde Nielsen haarde Kampe
at bestaa. Professor Adolph Steen,
Mathematikeren, en drøj og ærlig Natur, en brav Mand,
et godt Hoved, en retlinjet grov Intelligens, i
høj Grad stridbart anlagt, optraadte ved Aaret
1860 med nogle Brochurer imod Rasmus Nielsen,
der udmærkede sig ved Angrebets Voldsomhed.
Af Kollega-Holdning var der ikke noget Spor.
Det var i de Aar, da Nielsen efter en temmelig
dilettantisk Forberedelse stræbte at uddrage
Næringsstof for sin sultne Filosofi af de
mathematiske Videnskaber. Hvor han tumlede dem!
hvor han bearbejdede dem! Han vilde lave
Sæbe af disse Flintestene. Det «sprudede og
gnistrede» dialektisk, som han plejede at sige.
Det skummede metafysisk, naar den endelige
Størrelse gled over i Uendeligheden, eller naar
den liggende Kringle (∞) eller Nullet, det store
Intet, divideret med sig selv kom til Ro i endelig
Forkrænkelighed.
Men Steen forstod ikke Spøg paa disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
