- Project Runeberg -  Essays. Danske personligheder /
176

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Og dog har selv denne prosaiske Replik en
Side, set fra hvilken den bliver meget mindre
plat og passer ind i hele Bogens Grundtone,
nemlig i den Mystik, hvoraf den bæres. Et af
Digtene i denne Samling er af Heiberg benævnt
«En Mysterie». De kunde alle bære denne Titel.

Mysticismen ser dobbelt, den gjenfinder i
Himlen, hvad den kjender fra Jorden af. Jakob
Böhme f. Ex. har Sans for Naturen, han
sværmer for Ædelstenenes Glans; men taler han om
Guds Aabenbaring i Lysets Verden, siger han:
«Jeg kan kun sammenligne den med de
allerædleste Stene.» Han giver det Raad, med Iver
at anskue denne Verden, til dem, der ville vide
Besked om den himmelske Herlighed. Saaledes
siger ogsaa Swedenborg ikke blot, at Englene
have Klæder og Boliger, men at deres Boliger er
ganske som de Boliger paa Jorden, man kalder
Huse, blot meget smukkere. For Mystiken er
Her hisset og derfor ogsaa med Nødvendighed
Hisset her.

En lignende Mystik og en beslægtet Dobbelthed
møder os i det skjønne Poem De Nygifte.
Heiberg har her benyttet det bekjendte psykiske
Fænomen, at det forekommer os, som havde
vi allerede én Gang oplevet Noget der sker
os, til gribende Fremstilling af en Personlighed,
der for anden Gang lever sit Liv og i den nye

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgessays/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free