Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aladdin ere nette og virke godt; Skjønhed og
Styrke fremtræde, skøndt kun Personifikationer,
plastisk gjennem de dristigt malende, baade
energiske og fine Vers, der ere lagte dem i
Munden; kun Zefyr og Lymfa ere flove og
forstyrrende. Saa er der de byggende Aander,
hvis Repliker udgjøre en mægtig og uforglemmelig
Episode, endelig Nureddins Spøgelse, Manden i
den skarlagenrøde Dragt, i hvis Optræden der
er en imponerende Fantasi.
Det Hæslige er sløjfet. I Æventyret hensætter
Lampens Aand Saladin, efter at han er løftet
fra Brudelejet, paa et ildelugtende Sted; hos
Oehlenschläger staar han opstillet paa Altanen.
I Æventyret har Prinsessen intet imod denne
Bejler: hos Oehlenschläger afskyr hun ham.
Interessante Motiver er udførte. Kilden
har kun to Linjer om Aladdins Vanvid efter at
han har mistet Gulnare. Der staar: «Thi han
gik fra Dør til Dør uden at vide hvad han selv
gjorde, spurgte alle dem, han mødte, om de
ikke havde set hans Palæ.» Oehlenschläger har
deraf taget Anledning til en Række af de
allerypperste Scener, han overhovedet har frembragt,
saaledes Besøget i Morgianes Hus og den dybe
Scene, i hvilken Aladdin spørger Oldingen, hvor
mange Dage der er tilbage af fyrretyve, naar
der allerede er gaaet ni og tredive. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
