Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i hvilken den geniale Yngling for første Gang
under Hjertets mægtige Svulmen siger til sig
selv: «Ja jeg er det; jeg føler, at jeg er det,
som Menneskene kalde et Geni.» Det er den
Stemning, i hvilken han udstrækker sin Haand
og føler Magten i denne Haand, som vuggede
den Æventyrets usynlige Lampe, føler, at han
i denne Lampe har Aanden, der ikke behøver
møjsomt og pedantisk at slide, men er den
Aand, som uimodstaaelig overvinder alle
Hindringer, og for hvem Alt, hvad han fordrer af
den, falder let.
Aladdin, det er den Stemning, i hvilken
denne Yngling, taknemmelig og overmodig,
føler, at han er den højtbegunstigede og
fornemmer Geniet som Lykke.
Naturligvis krystalliserede mange Elementer
sig i Oehlenschlägers Forestilling om Geniet.
Han havde jo oplevet, hvorledes den korsikanske
Artilleri-Lieutenant efter faa Aars Forløb som i et
Æventyrs Flugt stod der som verdensbeherskende
Kejser. Han saa’ flere af Napoleons Marschaller
variere Lykkeskjæbnens store Epopé. Æventyret
var i hans Levetid blevet Virkelighed. I 1804
var Napoleon bleven udraabt til Kejser; i
Vinteren 1804—5 skriver Oehlenschläger Aladdin.
Dog de væsentlige Træk til sin Helt tog han
ikke fra noget fremmed Aasyn. Hans sande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
