Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
glæde. Aldrig, ikke et eneste øieblik, har min tro
på teosofiens sandhet vaklet. Ikke den letteste sky
av mistillid har nogensinde bedækket min himmel.
For hvert år som er gåt, er jeg blit istand til
med stadig stigende sikkerhet at verificere hvad som
til at begynde med var teorier eller hypoteser.
Livsgådene har avsløret sig for mig med større og
større klarhet; døden er nu bare en forbigående hæn
delse i et stadig mere omfattende liv. Min taknem
lighet mot H. P. Blavatsky er ikke længer elevens
varme halvblinde tro på sin lærer, men den glade
tak til den som gav den kundskap som erfaringen
nu har bekræftet, og en bestandig dypere erkjen
delse av gavens uvurderlige værdi. Når verden
engang i fremtiden glæder sig ved en universel reli
gion og mindes de store sjæle som la grundvolden
til den — da vil H. P. Blavatsky bli æret som en
av grundlæggerne, og ikke som en av de ringeste."
Annie Besant slutter fremstillingen av sin lange,
bevægede søken efter sandheten med disse ord:
„Slik nådde jeg gjennem storm til fred. Ikke
til den ytre fred som kan lignes med en speilblank
vandflate — en slik fred kan ingen sterk sjæl
kræve — men ti! en indre fred, som ingen ytre
vanskeligheter kan forstyrre; en fred som hører
evigheten, ikke forgjængeligheten til, som tilhører
dybderne, ikke livets overflate. Den førte mig
uskadt gjennem den frygtelige vår i 1891, da døden
slog Charles Bradlaugh ned i hans fulde kraft og
åpnet døren for H. P. Blavatsky for den hvile hun
så vel trængte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
