Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
r
~Min hengivenhet, min taknemlighet reiste sig
mot den tanke at ta op et samarbeide med den
kreds som hadde gjort ham slik bitter uret.
Men sultende barns gråt lod altid for mine øren;
kvinders hulken, som var forgiftet i blyfabrikkene,
utmattet av arbeide i naglefabrikkene, drevet av hun
gersnød ind i prostitutionen, ældet og furet i uop
hørlig slit ..."
Kampen varte ikke længe. Jeg besluttet mig
til åpent å bekjende socialismen og arbeide for den
med al min energi.
Lykkeligvis var mr. Bradlaugh likeså tolerant
som han var sterk og vort private venskap forblev
urokket."
Bernhard Show gir i den tidligere nævnte ar
tikel i 1924 et fornøielig og karakteristisk interiør fra
disse bevægede dage:
„. . . Jeg synes det ikke er længe siden jeg
gik til et møte i Det dialektiske samfund for at
holde en tale for socialismen. Jeg fandt medlem
mene ophidset og urolige ved Annie Besant’s til
synekomst - - for længe siden hadde hun holdt op
at være tilstede ved Samfundets møter, og hun var
fremdeles regnet for at være den tapreste forkjæm
per for den gamle individualistiske fritænkerskole,
som Bradlaugh hadde skapt.
Fra alle kanter blev jeg advart om at hun
var kommet til møtet for at ødelægge mig, og at
min sak var tapt i det øieblik hun reiste sig for
at tale.
Jeg overgav mig til min skjæbne og førte min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
