Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Man begyndte i selskabet at hviske og skumle
om den store, uafbrudte opmærksomhed, Ole
Bull viste den unge generalkonsulinde. »Ja,
havde han bare ikke været gift,« mente en af
de gamle tanter, idet hun sukkede dybt . . .
Og hvordan var det gået til, at den samme
gule rose, som nylig vuggede sig på fru von
Bernitz’ bryst, nu smykkede Ole Bulls Knaphul.
bHonny soit qui mal y pense, « sagde den unge
måler, der nys var hjemvendt fra Paris, vel for
synet med moderne veste og moderne idéer.
Han havde i Paris kendt flere grisetter og han
for sin del holdt nu på kærlighedens ret . . .
Kærligheden var gudskelov ingen plante med
fast rod i jorden, lænket til sit udspring,
den var en fugl, som kunde flagre frit fra sted
til sted . . .
Tilslut såtte Ole Bull sig til pianoet og spil
lede på fru von Bernitz’ opfordring et par me
lodier af det omtalte syngespil »Fjeldstuen«. Han
spillede uden al virtuositet, simpelt og barnligt,
lidt übehjælpeligt. Pianoet var jo ikke hans
instrument. Og han snakkede, mens han spil
lede, han indviede selskabet i den tekst, som
horte til. Om en enkelt melodi ytrede han så
ledes: »De er ude i det grønne sommerdagen
er varm madkurven, som de fører med sig,
er tung . . Efterhånden blir de trætte af van
dringen og besværet Kan De ikke høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
