Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Poul knyttede sin Haand mod sin Herre. Vel var han som
Karmelitterprovindual uafhængig af Bispen, men et
Præbende ved Roskilde Domkirke knyttede ham alligevel til
denne, og hans Munke var splittede og fordrevne fra
Staden og Klostrene i de sidste Aar efter den rettroende Bisp
Lage Urnes Død.
Joachim Rønnow havde stævnet Hans Tausen til at
møde i Kapitelshuset og forsvare sin Omgang med de
københavnske Kirker, men Lektor Poul vidste vel, at
dette var Spilfægteri. Prædikanter med hele Klæder var
Bispen ikke imod; han og Mester Hans var Venner, og
kun dette skilte dem, at Hans Tausen ikke vilde bøje sig
ind under Bispens myndige Enevælde. Saa gjaldt det da
et sidste Forsøg paa at sprænge de to Mænds Venskab.
Det var den 6. Juli, og i de Dage, der laa imellem denne
og Anders Billes Besøg hos Ambrosius, var sket store Ting.
Herredagen var sprængt. Natten mellem den 3. og 4. Juli
havde Mogens Gøye og Erik Banner hemmeligt forladt
Staden for ikke at besegle den Reces, hvorved Landets
kirkelige Forhold var bleven ordnede.
Bispen af Roskilde havde vundet Sejr paa Herredagen;
—som man havde udskudt Kongevalget efter hans Ønske,
havde man lagt Kirkens Styrelse alene i Bispernes Haand
og det saaledes, at enhver Bisp i sit Stift kunde lade præke
Ordet, som han vilde. Bisperne var Konger i deres Stifter.
Der var skabt en ny, dansk Kirke med syv Paver, der
enevældigt herskede over hver sit Stift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
