Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Hans Bose kæmpede sig frem til Ambrosius* Hus. Han
tog efter Vejret, og Sveden haglede ham ned over Panden.
Stemmen var ligesom gemt bort i Halsen paa ham.
»Hans Naade Kong Frederik er død—giv mig en Stob
Rostocker. Det sidder mig i Halsen!«
Saa blev han bænket i Storstuen og fik Rostocker 01.
Ambrosius Bogbinder sagde ikke noget.
Rygtet trængtefrem i Mængden derude, først i Hvisken,
saa i Tale, siden i Raab. Og inden Solen sank, vidste de
ti tusind Sjæle, der levede inden Københavns Murer,
Pæle-værk og Volde, at Kong Frederik Skærtorsdag var død
paa Gottorp Slot. —
I Rigshofmesterens Gaard tændtes Kærter og Lys, og
flere kom til af de høje Herrer, som just var i Staden for
vigtige Aarsagers Skyld. —
Clara Ambrosius knælede ved sin Seng og bad til Gud
og St Clara efter gammel Vane. — Saa bad hun ogsaa
for den henfarne Konges Sjæl, det var jo gammel Skik.
Men hun var ikke bedrøvet, da hun laa mellem de hvide,
hollandske Lagener og saa op mod det brune Træloft.
Nu kom vel nye Tider, og nye Tider bragte vel en Mand
— en Svend, som hende kunde behage og saa flk han ikke
Nej. En Riddersmands Mand helst, for adelig Byrd var det
skønneste Zirat for en Svend. Hendes Faders Ven, Jørgen
Mynter i Elbogen hinsides Sundet, var bleven adlet af
Kong Frederik, vel ikke for Daad og Dyder, og hendes
Fader kunde godt været det samme, om han vilde. Ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
