Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
havde Villie, og han vilde være ret Bisp uden Bispedeje.
Det maatte et Mandfolk da for Fanden kunne.
Lektor Poul havde sagt, at Troens dyre Klenodie kun
kunde bevares ved Kyskhed. Og at Mandfolk, der levede
mellem Kvinder, for at blive fra Synd maatte være
Helgener eller tørre Knubbe.
Helgen var Bent ikke, tør Knub var han vel heller ikke.
Men disse Kvinder! — Løbe for dem kunde en
Adelsmand da ikke.
Det var for Bent ingen Religionssag — hans Tro var
af Billernes hjemmegjorte, sejge Stof, der taalte alskens
Vejr, men det var en Stolthedssag at have Papirerne i
Orden. Fra den Dag, han overtog sit Præbende af Roskilde,
følte han sig som Præst, med Præstepligter. Han var
Adelsmand og førte Sværd ved Lænd, men sædelig set
var han Præst. Punktum.
Han digtede og drømte alligevel, men det havde han
Kræfter til at holde ud, han var en sund og stærk Bille.
Og dog disse Kvinder! —
Han besluttede sig alligevel til at møde efter
»Chika-nørens« Stævning, om ikke for andet, saa for at være
stærk. Han skulde jo bygge sit Tempel uden for sit Hus,
sagde Rabelais!
Det var til en Afveksling et Eventyr, og hvor havde
ikke Eftertiden suget Opbyggelse af den hellige Augustin
for ikke at tale om »Josefus Cappatus«.
Klokken blev ni, og det var mørkt, da Bent stod under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
