Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Bruddet i Kirken og det store Virvar i Tyskland, om
nogle Kættere, som Kong Frans havde ladet brænde, og
om Troen under et.
Derom havde de talt før, men Bent blev varm.
»Forstaar I, Mester, at disse Mennesker gaar til Baalet
med Sang og dør glade?«
RabelaistrakpaaSkuldrene:
»MinOverbevisningrækker lige indtil Baalet—lige indtil. Men — som disse gjorde
jo efter Legenderne de hellige Martyrer. Troen volder
det Det er en mærkelig Glæde, der skabes ved denne
blinde Tro, som mange af os ikke forstaar. Den hidser
Sindene; det er som den, der dør for den elskede. Vanvid
er det — men sød Vanvid. Troen gennemsyrer disse
Mennesker, saa deres hele Liv bliver et Vidnesbyrd
derom. Det er Vanvid. Overfor Vanvid er vi Mennesker
magtesløse; som Læge tror jeg ikke, Baalet er god Lægedom
for Sygen, men den er foreløbig den eneste Kur, vikender,
og Patienterne lider Kuren vel. Se de blege Prædikanter
paa Torve og Stræder. De dør tommevis for deres egen
Brand, men de præker Ordet i Flammerne I«
»Det er for Ordet, for Lærens Skyld nødvendigt at
brænde disse Stakler?« spurgte Bent.
»Ikke det. Troen har mindre med Menneskets Liv og
Lemmer at gøre, end Mennesker tror. Ulykken er den, at
hele Slægten lever, som om Ordet og Troen var daglig
Kost og saa er det knap nok Helligdags Føde. Folk
synder og beder deres Synd af og for hvert Skridt de træder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
