Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gulddaasen, versificeret Anecdote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Gulddaafen.
ossicielle Hosmandssmiil,
og passed paa
at Den, der saae
hans Ansigt, saae det en pkoijlz
thi seet en faoe var Coloriten
nojagtigt deelt paalangs i Midten:
Den venstre Side stod i Glød,
og blussed næsten purpurrød,
den hojre bar endnu som for,
sin noble gustne Hoscouleur —
Det var en seer Decoration;
men vor Baron
bar den forsigtig til Karethen,
og haabed Ingen havde seet den.
Og nu foer Hestene afsted
og Vognen og Baronen med;
men neppe var han hjemme, førend
han smed sit søde Smiil paa Døren,
og tog sit Hverdagsansigt paa.
Nu lod han sine Folk forstaae, ’
at han var stor, og de var smaa,
nu gav han selv de samme Seener,
som Kongen for — Det gik saa vidt,
at baade Staldkarl, Kudsk og Tjener
blev decoreert med Rodt og Hvidt —
Derefter tog han sig en Luur,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
