Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Midt i det stanset han: „Jeg min tosk,“ sa
han — „jeg min tosk —
Jeg forstod at det ydmyget onkel Marcus at
tænke paa at han hadde været mors bedste støtte
i fars slegt; jeg skjønte, at hans uttalelser om
mor blev bitrere naar han husket det ... Han
hadde latt sig føre bak lyset; han var delagtig i
fars skjæbne. „Den arme Oscar,“ sa han.
Alt onkel Marcus sa syntes mig naturlig og
rigtig og frygtelig.
Far hadde sagt onkel Marcus at han ønsket
vi, Marcus og jeg, skulde tale til mor.
Jeg lovte det.
Jeg snakket med Marcus det meste av natten.
Far var paa embedsreise i distriktet; jeg sat paa
hans seng og snakket med Marcus. Vi hørte at
mor av og til rev fyrstikker av inde i
soveværelset; men hun kom ikke ind til os.
Jeg gik ikke fra Marcus før jeg hadde
overbevist ham. Bibelens ord overbeviste jeg ham med.
Men da jeg vaagnet næste morgen stod
Marcus ved sengen min.
„Jeg kan det ikke,“ sa han. Og han hadde
samlet bevisgrunde for at det blev bedre for
os hvis mor fik sin vilje. Jeg syntes, hans
beviser var latterlige og usle. Ja han nævnte
sin egen læsning — eksamen han skulde ta,
artium. „Det blir roligere og jeg kan læse,“
sa han. Mot dette reiste alt sig i mig —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
