Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
utover det almindelige. Jeg hadde hat hodepine;
jeg var blit heftig; jeg hadde besvimt.
Mor sendte mig til læge; jeg fik jernmixtur.
De hadde ledd av mig. — Ikke bare den
kvelden — mange ganger, kanske bestandig.
Jeg pinte min hukommelse, pinte den for
billed paa billed fra mit samvær med kusinerne.
Mikael ... Jeg saa ansigter og uttryk, som jeg
ikke hadde set før, hørte tonefald jeg ikke
hadde hørt, — nu laa de i øret og var ikke mer
til at mistyde.
Jeg var et latterlig menneske; jeg, Benedicte
Cecilie, var en latterlig person. —
Og jeg begyndte, for første gang i mit liv, at
se bakover.
Til da kunde alt, jeg hadde levd, samles
under ett ord: Forventning. Og bak forventningen
forvissning. Det var, likesom nogen hadde git
mig et løfte, og som om det løftet hadde været
den første lyd som hadde naadd mig fra verden.
Det hadde lagt sig over alle cellerne i hjernen
— det var blit underlaget for alt jeg siden saa og
følte.
Nu opdaget jeg, at ingen nogengang hadde
lovt mig noget.
Og litt efter litt — — litt efter litt blev jeg
vár misforholdet mellem mig og virkeligheten.
Jeg begyndte at skimte mit eget jeg. Det som
hadde været mig til da. Og for hvert nyt træk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
