Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg husker en aften Brandt læste „Abels død“
for os.
Mens han læste sat altid mor urørlig. Hun
holdt hænderne sammen i fanget og blev blekere
end før. — Da Brandt stanset og spurte hende
hvad hun syntes, flyttet hun sig paa stolen, bredde,
før hun igjen satte sig tilrette, skjørtet ut med en
liten ordnende bevægelse, som var hende egen
... Midt i sit svar stoppet hun —
„Hvorfor bruker han rim til det?“ sa hun, „jeg synes
ikke det er vers?“ Et øieblik efter la hun til:
„Jeg vet forresten ikke — De vet jo at jeg
ingenting vet ...“
Brandt forklarte da om Paludan Müllers
digtning.
Jeg hørte ikke paa ham. Jeg tænkte:
Hvorfor spør han ikke mig? Hvorfor sier han ikke:
Hvad synes du, Benedicte? Tusen gange bedre
end mor skulde jeg si ham det. Det er døden!
skulde jeg si — det er døden der staar om! Jeg
vet hvad Adam og Eva følte! Jeg har kjendt det.
Jeg har set døden se paa mig ...
Jeg husker, hvor hjertet mit hamret i
ophidselse den kvelden. —
Men ikke altid, naar Brandt læste vers for os,
hørte jeg efter. Jeg brød mig ikke meget om
vers. Jeg hørte paa hans stemme og jeg saa paa
hele hans spinkle, nervøse skikkelse — de hvite,
velstelte hænderne — det magre, skjegløse
ansigtet ... Og jeg tænkte paa et andet ansigt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
