Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marcus stræpte imot og begyndte at genere sig for
at leke, naar andre var tilstede. „Stendal“ sa jeg
til ham — og kanhænde fornam Marcus den klang
av forlorent alvor og gammelagtig fornuft, som
gjør barn saa komiske for voksne. „La mig
være,“ sa han. „Husk at du er far,“ sa jeg. Og
jeg kastet mig om halsen paa ham ...
Jeg var begyndt at skimte noget sørgelig. Og
i Marcus bragte jeg fars billed sonoffer. —
Saa en dag vilde ikke Marcus mer. De andre
gutterne kaldte ham jente.
Nu øvet jeg mig sammen med veninderne i
at sy klær til dukkerne. Leken med dem sluknet.
Av mors mangefarvete lapper sydde jeg og
om natten drømte jeg fyrstelig om dragter av
uanet pragt. — Og først den sidste vinteren paa
Roum bar jeg en kveld Lise op og la hende
paa bunden av sælhundskindskufferten — paa
øversteloftet. Et liv med et høitbankende hjerte
var levd tilende — det virkeligste livet jeg har
levd.
Den sommer, jeg fyldte ti aar, døde bedstefar
Arnesen. Det var den første hændelse, som
naadde ind til mig utenfra og skaffet mig
besværete tanker.
Pers død — Mettes fødsel og straks efter
bedstemor Arnesens sygdom og død — det var
altsammen gaat hen over mig; jeg hadde tat hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
