Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 den belgiske verdensliteratur
. . . . E s t c e t o i , L u n e ,
Qui sur l écume d’or danses comme une plume
L) oiseau de paradis ?
Dette er en ydre Reminiscens, men der er et dybt
indre Slægtskab imellem Lerberghes baade plastiske
og æteriske Poesi og Rosettis sensuelle Mystik. Og
der er talrige præeraphaelitiske Penselstrøg i Billedet
ai denne lidet bibelske, menuendeligt poetiskeEvaskik-
kelse, der synes et Spejlbillede af Digterens egen rene
og drømmeriske Psyke. Denne Digtning er lige van-
skelig at beskrive og at fortolke. „Man bør læse hans
Cnanson d Eve og ikke kommentere den", siger Gour-
m°nt — 4?r d°£ ikke selv holder sig denne Regel efter-
rettelig. For „Elskere af Logik" er der næppe stort at
hente i dette saa skære og dog saa hemmelighedsfulde
Digt udover en Formodning om, at det er Udtryk for en
panteistisk Verdensopfattelse. For Elskere af Poesi er
det i sig selv en Verden, skabt af saa flygtigt Stof som
Dug, Maaneskin og Ungdom — og dog uforgængelig.
Hvis van Lerberghe imellem sine Digterfæller var
primus inter pares, er EMILEVERHAEREN saa inkommen-
surabel en Storhed som i Frankrig VLCTOR HUGO og i
England SwiNBURNE. Medens hans ypperste samtidige
er forfinede Kammermusikanter, der sætter selve Stil-
heden i Musik, er han en Titan, der orkestrerer Rum-
mets Elementer og Menneskehjærtets oprindeligste
Lidenskaber. Verhaeren fødtes i Nærheden af Ant-
werpen, uddannedes i Louvain, hvor han blev Kam-
merat med Giraud, Rodenbach og Gilkin, og ansattes
efter at have taget sin juridiskeEksamen hos den frem-
ragende Advokat EDMOND PICARD, i BriisseL Picard
var selv en højtbegavet Skribent, der ved sin Propa-
ganda havde gjort det unge belgiske Aandsliv store
Tjenester. Sin største Tjeneste gjorde han dog Litera-
turen den Dag. da han — hvadenten det var af Kær-
lighed til Poesien eller til Juraen — foreslog Verhaeren
at opgive Retsplejen. Han skænkede derved Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
