Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ibz den belgiske verdensliteratur
Hjerte— det laa ikke for ham at besvære sig over det
ubodelige men man har talrige Vidnesbyrdom, at Be-
siddelsen var ham en Glæde, og at han, sin kosmopoli-
tiske Livsførelse til Trods, omfattede sit Hjemland med
en særlig Forkærlighed. Den var af en helt privat og
upolitisk Karakter: Opfordret af nogle Landsmænd til at
støtte den belgiske Rejsning, svarede han med ironisk
Letfærdighed, at han beklagede, men han gjorde aldrig
Oprør om Vinteren. At han dog kendte en lønlig Sam-
følelse med den Jord, hvoraf hans Slægt var runden
fremgaar af mange spredte Passager i hans Skrifter —
tydeligst maaske af en langstrakt Vise med Omkvædet
Aux Pays-bas. Den er vedføjet en Note om, at man
ikke behøver at synge alle Versene; det kan da næppe
være upassende her at nøjes med at citere et enkelt:
Si l on me donnait la puissance
De choisir Vendroit que je pense
Pour mon trépas;
Ce serait sans cérémonie:
Ainsi que fai recu la vie,
Aux Pays-Bas.
Denne smukt tænkte Strofe er ved sin vilkaarlige
Grammatik betegnende for den Skødesløshed i formel
Henseende, der præger alle de Lignes Forsøg i Poesien
og mange Sider af hans Prosa. Men hvis han ikke altid
Kunstner i sin Sætningsbygning, saa dyrkede han
til Gengæld selve Tanke-Virksomheden som en skøn
Kunst. Hans Syntaks kan være vulgær, men hans
Idéer er altid forfinede, — selvom de ikke altid erdybt-
gaaende: I langt den største af de store Begivenheder,
han oplevede, den franske Revolution, formaaede han
ikke at se andet end den gode Smags Undergang. Og
han betragtede det forAlvor som et Skridt henimod den
endelige Løsning af Jødeproblemet, om man udsty-
rede Ghettoernes Befolkning med brogede, orientalske
Klædebon — en Dessin, der uvilkaarligt bringer i
Erindring, at han havde rejst med Potemkin. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
