Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De flamske Rævedigte, af Niels Møller, cand. jur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de flamske rævedigte 135
følger der ære og fordel, rettens elsker bliver fattig
og foragtet. Selv om det var påske, vilde jeg ikke
være bange for at bryde freden, når fredsbrudet kunde
give mig profit. Den sikre magt binder og tøser lo-
vene; ingen bør stå under sme egne love ... Det er
en bondsk fyrste, som overholder de bondske love,
folket er stormændenes føde som markens grønsvær er
h’ordenes" *)
’Digtet støtter sig i sin bygning til de klassiske møn-
stre; en hel del af hændelserne ortæl es inde i det
som Odysseus fortalte sine oplevelser til Faiakerne og
Æneas sine til Dido. I sproget er der en mængde min-
delser af digterens læsning i antike forfattere, "et er
særlig Ovid, han ynder. Men Ysengrimus er ikke noget
flikværk af latinske citater; i indhold som i form er
det egenartet, præget af forfatterens personlighed og
geni, et af middelalderens ypperligste latinske værker.
Nivard skriver sine vers overordenhg flydende, med
megen kraft og ligefrem elegant, selv om en gammel-
latiner nok ved adskillige steder vilde vrisse ad hans
scansion. Han har en forbavsende ordrigdom; det er
naturligvis heller ikke det ædeligste latin; hans sprog
bunder ikke blot i klassikerne, men også i Vulgata, og
middelalderen lavede jo selv sit eget latin. Forholdsvis
er hans sprog dog helt rent, selv om det ikke er let;
*) Parua quis extimeat magno constantia lucro?
Sepe fit ob fructum maxima noxa breuem;
Ut scelcrum iudex, sic excusator habundat,
Si „scelus est" alter, „profuit" alter ait.
Utere non propria, sed consuetudine mundi,
Omnia te metuant, tu nichil ipse time;
Raptorem comitatur honos et commoda rerum,
Pauper et infamis iuris amator erit.
Nec si pascha foret, pacem uiolare uererer,
Cum michi profectum pax uiolata dåret;
Alligat ac soluit leges secura potestas,
Nemo suis debet legibus esse minor.
Rusticus est princeps, qui rustica iura tuetur,
Plebs procerum cibus est, utpote prata gregum.
III 177—88; 193 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
