Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgisk Arkitektur og Danmark, af Francis Beckett, Dr. phil., Direktør for den kongelige Afstøbningssamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELGISK ARKITEKTUR OG DANMARK 81
Den stærke Tilstrømning ved denne Tid af belgiske
Kunstnere til Danmark, som til det øvrige Nordeuropa,
staar aabenbart i Forbindelse med Belgiens Ulykke.
Betegnende nok: 1578, to Aar efter at de spanske Sol-
dater havde udplyndret Antwerpen, arbejdede ikke
mindre end 31 nederlandske Murere og Stenhuggere
paa Kronborg; om en Del siges udtrykkelig, at de var
fra Antwerpen. Efter Billedstormen 1566 fulgte Her-
tugen af Albas Rædselsherredømme, Antwerpens Øde-
læggelse og Schelde-Flodens Spærring, hvorved Bel-
giens Rigdom fik et Knæk. For Kunstnere og Haand-
værkere lukkedes Udsigten til Arbejde og Fortjeneste
i deres Fædreland. I Tusindvis flygtede Belgiere til
Holland, England, Nordtyskland, Sverrig og Danmark.
Og her i Landet staar Sporene efter belgiske Haand-
værkeres og Kunstneres Virksomhed endnu ganske
friske. Behandlingen af Mursten og Sandsten paa Bad-
stuehuset ved Frederiksborg vidner om, at Belgiere
ogsaa har gjort det haandværksmæssige Arbejde. Al-
tertavler, Prækestole, Kirkestole og adelige Ligsten
fra denne Tid er udførte af belgiske Træsnidere og
Stenhuggere. Og hele Rækken af Datidens statelige
Herregaarde, fra Vorgaard i Vendsyssel til Lystrup i
Sydsjælland og Svenstrup iSkaane, beretter med deres
Ydre om belgiske BygmestresVirksomhed her i Landet.
Endnu minder et Hus i Helsingør om den belgiske Ind-
flydelse i denne By, og kan der fæstes Lid til Stikket
af København fra 1611, havde Rigshovedstaden den-
gang et overvejende belgisk Præg.
Ogsaa Danmarks pragtfuldeste Renaissanceslot, Fre-
deriksborg, skyldes en Belgier. Thi det maa være Hans
Stenwinkel, Kongens og Rigets Bygmester, der i Em-
beds Medfør for Kristian IV har fastslaaet Slottets Plan
og Rejsning. Den virkningsfulde Plan, med den ydre
Slotsgaard, la basse-cour, som Ramme om og Indled-
ning til den indre Slotsgaard, la cour d’honneur, er ud-
præget fransk. Men Slotsbygningernes Rejsning, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
