Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 43
hvilken han skulde stille et kontingent på 600 mand
til kampen mod England. Og selv om dette krav også
tilsidst opgaves af kong Philip for at redde grevens
stilling i Flandern, så var der blandt borgerne en i et
halvt århundrede fastgroet mistillid til den franske
konge, hvis løfter og indrømmelser nu lød så fagre.
Desuden drev kong Edvard fra Antwerpen, hvor han
havde slået sig ned — både Brabant og Hainaut var
hans forbundsfæller—, en kraftig aktion for at føre stæ-
derne ud af neutraliteten, som aldeles ikke var ham
nok, og ind i et aktivt forbund med England.
Det varede således ikke længe, før skuden atter var
ude på de vilde, vuggende vover, hvorfra den en tid
var frelst i havn. Hvilke saglige motiver Flandrerne
har haft til tilsidst at opgive den kostelige neutralitet,
som de så klogt og målbevidst havde sikret sig, og ka-
ste sig i armene på kong Edvard, det ved vi ikke, og
kan vi heller ikke ganske gætte os til. Om det var de
engelskes overtalelsesævne, om det var mistillid til den
franske politik, der så længe havde været dem fjendtlig,
eller om det måske var Gent’sk ellerArtevelde’sk magt-
politik, der så sin fordel i den engelske alliance, — det
formår vi ikke at afgøre. Snarest var det vel en sam-
menkobling af alle sådanne motiver, forenet med en
utryg følelse af stillingens uholdbarhed.
Det er ialfald en kendsgerning, at inden året 1339
var omme, havde de flanderske stæder taget Englands
parti. Grev Ludvig var flygtet, og man havde indsat
en regent, en rewaert — SLMON VAN HALEN — i dennes
sted. Landets faktiske styrer, dets aktive kraft, var
dog stadig Jakob van Artevelde. Han bærer ansvaret
for den nye politik.
Allerede kort efter den kommunale revolution ved
nytårstid 1338 havde Gent indledet en tilnærmelse til
de brabantske stæder, kong Edvards gode venner,
med hvem de havde mangfoldige fællesinteresser, som
bedst kunde plejes ved fælles-optræden. Denne til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
