Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 41
år forbyder kong EDVARD III al export af engelsk uld
til Flandern og al import af flandersk klæde til sit rige.
Han trodser de øjeblikkelige vanskeligheder som en
omlægning af exportmarkedet måtte volde — han vid-
ste at de brabantske stæder, Briissel, Antwerpeno.s.v.,
der var ved at blive Flandrerne velvoxne konkurrenter,
vilde kunne overtage en betydelig del af ulden, og han
omgikkes med planer om at skabe en indenlandsk in-
dustri — og han vidste, hvor ganske anderledes føle-
ligt slaget vilde ramme de flanderske stæder, for hvem
det var død og undergang, ude af stand som de var til
at afparere det. Industrien måtte gå istå, og grundlaget
tages samtidigbort under Bruggeshandelsstilling. Gros-
serere og mæglere bliver arbejdsløse ligeså vel som
arbejdernes tusinder, der næppe har brødet til imor-
gen. Måneder igennem forhandler da borgerne med
greven om de engelske købmænds løsladelse, men for-
gæves.
I denne fortvivlede situation er det, at samfunds-
klasserne drives sammen til modstand mod ruinen, og
overklassen finder sig i at afgive det meste af sin magt
til håndværkerne, med hvem den nu havde fælles sag.
I de sidste dage af året 1337 udbryder i Gent en kom-
munal opstand, og den 3. januar næste år indsætter
byen sig en revolutionær regering, bestående af en for-
stander (hooftman) for hvert af de fem sogne samt tre
lavsforstandere (dekenen), ni. vævernes, valkernes og
de såkaldte små håndværks (kleene neeringen). Til
hooftman for S. Hans sognet valgtes Jakob van Ar-
tevelde, der dog indtog en særstilling fremfor de fire
andre sogneforstandere (hvad der i stadens akter be-
tegnes med titlen *t beleet van der stede), han oppe-
bærer derfor en højere lønning og har ret til at eskorte-
res af flere livdrabanter end de øvrige.
Det er denne ny regering i Gent — hvis hjærne og
arm Artevelde uomtvistelig er — der i den følgende
tid tager ledelsen af Flanderns anliggender, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
