- Project Runeberg -  Belgien /
1

(1916) [MARC] - Tema: War
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgien og Rom, af J. L. Heiberg, Professor, Rector magnificus ved Københavns Universitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BELGIEN OG ROM


EFTER CAESAR: DE BELLO GALLICO

VED
J. L. HEIBERG

For belgierne som for adskillige
andre Folkeslag er Anledningen til, at de træder ind
i Historiens Lys, deres Sammenstød med Romerne.

Da Caesar i Aaret 58 ved sine Sejre over
Helvetierne og Ariovistus havde sikret Rhingrænsen og
underlagt sig hele Mellemfrankrig indtil Egnen omkring
Chartres, lod han Hæren gaa i Vinterkvarter ved
Nordgrænsen af de nyerhvervede Lande og tog selv til
Norditalien for at passe sine civile Forretninger og politiske
Interesser. Her modtog han imidlertid foruroligende
Efterretninger om en Sammensværgelse mod Romerne,
som gærede i den endnu uberørte Del af Gallien hos
Belgerne.

Efter Caesars Angivelse boede Belgerne fra Rhinens
nedre Løb til Seine og Marne, som adskilte dem fra det
egenlige Gallien. Naar Caesar siger, at de afveg fra
Gallerne i Sprog, Sæder og Forfatning, og endog
antyder, at de var af germansk Herkomst, er det kun
delvis rigtigt; Strabon kommer Sandheden nærmere,
naar han betegner Forskjellen mellem Belgere og
Gallere i Sprog og Sæder som ringe, medens Aquitanerne
i Sydfrankrig mere lignede Ibererne i Spanien end
Gallerne. De bevarede Navne paa Byer og Personer viser
uimodsigeligt, at Belgerne var Kelter, saaat
Forskjellen i Sprog kun kan have været en Dialektforskjel.
Traditionen om deres germanske Herkomst, som Caesars
Hjemmelsmænd meddelte ham, kan i det højeste
indeholde saa meget rigtigt, at enkelte Flokke Germanere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 16:19:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/belgien/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free