Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den augsburgske Konfession - De Artikler, i hvilke de afskaffede Misbrug opregnes - 26. Om Forskjel paa Spiser - 27. Om Mukeløfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
for fordømmes ikke selve Fasterne, men de Paabud, som
foreskrive visse Dage, visse Spiser, til Fare for Sam–
vittigheden, som om deslige Gjerninger vare en nød-
vendig Dyrkelse.
9. Dog vedligeholdes hos os de fleste af de For-
føjnikiger, der tjene til, at Alt kan ske ordentligen iKir-
ken, saasom Anordningen om, hvad der ved Messen«skal
oplæses, «samt om de vigtigste Højtider. Men derhos
bliver Menigmand paamindet om, at en saadan Dyrkelse
ikke gjør retfærdig for Gud, og at det ikke maa ansees
for Synd at undlade saadanne Ting, naar det kan ske
uden Forargelse. Denne Frihed med Hensyn til men-
neskeli e Skikke var ikke Fædrene ubekjendt J Øster-
land oldt de nemlig Paasken paa en anden Tid end i
Rom, og da Romerne paa Grund af denne Forskjellig-
hed beskyldte Østerlænderne for at have krænket Kirkens
Enhed, mindede disse dem om, at saadanne Skikke ikke
overalt behøve at være de samme. Jrenæus1)siger:
»Uoverensstemmelse angaaende Faste ophæver ikke Over-
ensstemmelse i Troen z« ligesom ogsaa Pave Gregor
(dist. 12) tilkjendegiver, at en saadan Uoverensstemmelse
ikke krænker Kirkens Enhed. Og i historia tripartitaV
9de Bog ere mange Exempler paa ulige Skikke samlede,
o sammesteds læse vi følgende Ord: »Det var- ikke
Agpostlernes Agt, at give Anordninger om Helligdage,
men at prædike en god Omgjoengelse og Gudfrygtighed.«
Den syvogtyvende Artikel.
Om Munkelsften
1. Hvad der hos os læres om Munkeløfterne, vil
man bedre forstaa, naar man kommer ihu, hvordan
Klostrenes Tilstand har været, hvor Meget der daglig i
selve Klostrene er soregaaet tvertimod Kirkelovene. Paa
·Augustins Tid vare de frie Foreninger; senere, da
Klostertugten forfaldt, blev der overalt føjet Løfter til,
forat Tugten kunde blive jeno rettet, ligesom ved et
kunstigt udtænkt Fængsel. fterlkaanden blev der foruden
«1) Jrenæus, beromt Kirkefader, Biskop i Lyda, død 202.
2) Se S. 32· Anm. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
