Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den augsburgske Konfession - De Artikler, i hvilke de afskaffede Misbrug opregnes - 26. Om Forskjel paa Spiser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
imod lægge Snarer for dem. Og i Skolerne og Præ-
dikenerne har man været saaledes optagen med at samle
hine Forskrifter, at man ikke har havt Tid til at røre
ved Skriften og fremdrage den mere gavnlige Lære om
Troen, om Korset, om Haabet, om de bor erlige For-
holdes Værd, om Samvitti hedernes Trøst i haarde
Anfegtelser. Derfor have erson og andre Theolo er
bitterlig klaget over, at Kiv om disse Menneskebud ar
hindret dem fra at beskjæftige sig med en bedre og nyt-
tigere Lære Ogsaa Augustinus forbyder at besvære
Samvittighederne med deslige Iagttagelser og paaminder
viselig Januarius om, at han maa vide, at saadanne
Ting bør iagttages, men dog som ligegyldigez saaledes
lyder nemlig hans Ord.
5. Man bør derfor ikke dømme om Vore, at de
uden skjellig Grund eller af Had til Biskoperne have
rørt ved denne Sag, hvilke Nogle salskeligen mistænke
dem for. Det gjordes højlig fornødent at advare Kir-
kerne om de Vildfarelser, som havde rejft sig af hine
misforstaaede Menneskebud. Thi Evangeliet driver os
til at indskjærpe Menighederne Læren om Naaden og
Retfærdigheden af Troen, hvilken dog ikke kan forstaaes,
saafremt Folk tro at kunne fortjene Naaden ved selv-
valgte Iagttagelser.
. Derfor have de lært, at vi ikke kunne fortjene
Naaden eller blive retfærdiggjorte ved Iagttagelser af
Menneskebud, hvorfor man ike maa mene, at disse Iagt-
tagelser ere en nødvendig Gudsdyrkelse De tilføje Vid-
nesbyrd af Skriften. Matth. 15 [3] undskylder Christus
Apostlerne, da de ikke havde rettet sig efter en alminde-
lig vedtagen Skik, som dog ikke syntes at angaa nogeti
sig Utilladeligt, men en Middeltin og at være beslægtet
med de i Loven foreskrevne Renselfey og siger [V. 9]:
»De dyrke mig forgjæves med Menneskehud·« Han kræ-
ver altsaa ingen unyttig Dyrkelse. Og lidt efter tilfojer
han: »Alt det, som indkommer i Munden, gjør ikke
Mennesket urent.« Ligeledes Rom. 14 [17]: »Guds
Rige bestaar ikke iMad og Drikke.« Kol 2 [16]:
»Jngen dømme eder i Mad eller Drikke eller i Hen-
seende til Sabbath eller Højtid«; ligeledes [V. 20. 21]:
»Dersom J ere afdøde med Christus fra Verdens Børne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
