Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den augsburgske Konfession - De Artikler, i hvilke de afskaffede Misbrug opregnes - 25. Om Skriftemaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Den semogtyvende Artikel. f
Om Skriftemaalet.
1. Skriftemaalet er ikke afskaffet iKirkerne hos os.
Thi man pleier ikke at meddele Herrens Legeme uden
til dem, som forud ere prøvede og afløste Og Folket
bliver paa det Omhyggeligste undervist om at tro Af-
løsningen, vorom der før denne Tid har været en stor
Taushed. enigmand undervises om, at de skulle a te
Afløsningen saare høit, fordi den er Guds Røst og til-
siges efter Guds Befaling. Nøglemagteu holdes i Ære, "
og der mindes om, hvilken stor Trøst den bringer de
forfærdede Samvittigheder, og at Gud kræver Tro af
os, at vi skulle tro denne Afløsning som en Røst, der
lyder fra Himlen, og at denne Tro paa Christus i
Sandhed opnaar og annammer Syndernes Forladelse.
Tilforn var det de fyldestgjørende Gjerninger1), som
man over al Maade ophøiede, men om Troen, C risti
Fortjeneste og Troens Retfærdighed talte man ik e et
Ord. Derfor bør vore Kirker i dette Stykke ingenlunde
lastes· Thi den Ros ere-selv vore Modstandere nødte
til at give os, at Læren om Boden er med største Flid
af Vore bleven behandlet og opklaret.
2. Men om Skriftemaalet lære de, at Opregning
af Overtrædelserne ikke er fornøden, og at Samvittig-
hederne heller ikke bør besværes med Bekymring for at
opregne alle Overtrædelser, eftersom det er umuli t at
opregne dem alle, som Psalmen vidner [19, 13]: » vem
kjender Overtrædelserne«s« Ligeledes Jeremias [17, 9]:
»Menneskets Hjerte er ondt og ej til at udgranske.«
Dersom ingen Synder bleve forladte uden de, som vare
opregnede, kunde Samvittighederne aldrig faa Ro, da de .
hverken se eller kunne erindre de fleste Synder. De
gamle Skribenter vidne ogsaa, at Opregning ikke er. nød-
vendig. J Dekreterne anføres Chrysostomus’s Ord, der
l) Herved forstaaes de gode Gjerninger, som Skriftefaderen iden
romerske Kirke paalægger Skriftebornene til ,,Fyldestgjørelse"
for begangne Synder (f. Ex. Bønner, Almisser o·l·) J For-
bindelse med »Angeren« og »Bek1endelsen« (sor Presten) ud-
gjøre de efter hin Kirkes ære »Vodens Sakrament.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
