Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - II. Om den frie Vilje eller de menneskelige Kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen. Grundig Forklaring. 11.
kanten eller Tilhsreren tvivle om denne den Hellig-Aands Naade og Virk
ning, men vcere vis paa, at, naar Guds Ord bliver efter Guds Befaling
og Vilje prædiket Purt og rent, og Menneskene med Flid og Alvor hore og
betragte det, Gud da visfelig med sin Naade vil vcere tilstede og give, som
sagt, hvad Mennesket ellers af sine egne Krcefter hverken kan tage eller give.
Thi om den Hellig-Aands Ncervcerelse, Virkning og Gaver stal og kan man
ikke altid domme efter Folelsen, nemlig eftersom og naar man fornemmer
det i Hjertet; men da det ofte gaar saaledes til, at det er skjult under stor
Svaghed, stulle vi formedelst og ifslge Forjettelsen vcere visse paa, at detprce
dikede og hsrte Guds Ord erden Hellig-Aands Embede og Gjerning, hvorved han
ganske vist er kraftig og virker i vore Hjerter. 2 Kor, 2 ff. 3, 5 ff.^.
28, Men naar et Menneske ikke vil hore Prcedikenen eller lcese Guds
Ord, men foragter Guds Ord og Menighed og dsr saaledes og omkommer
i sine Synder, kan det hverken troste sig med Guds evige Udvcelgelse eller
opnaa hans Barmhjertighed; thi Christus, i hvem vi cre udvalgte, tilbyder
alle Mennesker sin Naade i Ordet og de hellige Sakramenter og vil alvorlig,
at man stal hore det, og har forjettet, at hvor To eller Tre ere forsamlede
i hans Navn og omgaaes med hans hellige Ord, der vil han vcere midt
iblandt dem sMatth. 18, Men naar et saadcmt Menneske foragter den
Hellig-Aands Midler og ikke vil hore, saa sier der ham ingen Uret, naar
den Hellig-Aand ikke oplyser ham, men lader ham blive og omkomme i sin
Vantroes Morke, hvorom skrevet staar: „Hvor ofte vilde jeg forfamlet dine
Vsrn, ligervis fom en Hsne forsamler sine Kyllinger under Vingerne, og I
vilde ikke" Matth. 23
29. Og i denne Henseende kan man med Rette sige, at Mennesket ikke
er en Sten eller Stok. Thi en Sten eller Stok staar ikke den imod, som
bevceger den, forstaar heller ikke og foler ikke, hvad der bliver gjort med den,
saaledes som et Menneske med sin Vilje staar Gud Herren imod, sacilcenge
indtil det bliver omvendt. Og alligevel er det sandt, at et Menneske ogfaa
for Omvendelsen er en fornuftig Skabning, fom har Forstand og Vilje, dog
ikke Forstand paa guddommelige Ting eller Vilje til at ville noget Godt
og Saliggjsrende. Med alt dette kan det (som ogsaa ovenfor er fagt) slet
Intet gjore til sin Omvendelse og er i dette Stykke meget vcerre end en
Sten eller Stok, thi det staar Guds Ord og Vilje imod, indtil han op
vcekker det af Syndens T>sd, oplyser og fornyer det.
30, Ihvorvel Gud nu ikke tvinger Mennesket til at omvende sig sthi
de, som altid modstaa den Hellig-Aand og uafladelig modscette sig endog
den erkjendte Sandhed, som Stefanus siger om de forhcerdede loder Ap.
Gj. 7 de blive ikke omvendte), faa drager dog Gud Herren det Men
neske, som han vil omvende, og drager det saa, at der af en formorket For
stand bliver en oplyst Forstand og af en gjenstridig Vilje en lydig Vilje.
Og det kalder Skriften „at stabe et nyt Hjerte" M. 51, I2^j.
31. Derfor kan det heller ikke med Rette siges, at Mennesket fsr sin
Omvendelse har en „moclns eller en Mande at virke paa, nemlig
noget Godt og Saliggjorende i guddommelige Ting, Thi da Mennesket for
sin Omvendelse „er dodt i sine Synder" Es. 2 saa kan der ikke hos
det findes nogen Kraft til at virke noget Godt i guddommelige Ting, og
saaledes har det ingen ..luocluZ eller Maade at virke paa i gud
dommelige Ting. Naar man derimod taler om, hvorledes Gud virker i
Menneskene, saa har vistnok Gud Herren een eller Maade
at virke paa hos Mennesket som en fornuftig Skabning og en anden Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
