Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 1ste Del. Kort Begreb - IV. Om gode Gjerninger - Den christelige Kirkes rene Lære om denne Strid - Den modsatte falske Lære - V. Om Loven og Evangeliet - Hovedspørgsmaalet i denne Strid - Guds Ords rene Lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
Konkordieformelen, Kort Vegreb, V.
Christus og hans Apostler selv forklare det, nemlig om den frigjorte Aand,
at den ikke gjsr Saadant af Frygt for Straf, ligefom en Trcel, men af
Kjcrrlighed til Retfærdighed, ligefom Bsrnene gjsre. Rom. 8
ti. VIII. Imidlertid er denne Frivillighed ikke fuldkommen hos Guds
udvalgte Bsrn, men fuld af megen Skrsbelighed, ligefom Paulus klager
over sig felv Rom. ? Gal. 5
12 IX. Denne Skrsbelighed tilregner Herren dog ikke fine Udvalgte
for den Herres Christi Skyld, fom strevet staar: „Saa er der da ingen
Fordsmmelse for dem, fom ere i Christus Jesus." Rom. 8 s^.
13. X. Vi tro, lcere og bekjende ogfaa, at Troen og Saligheden ikke
bliver bevaret i os ved vore Gjerninger, men alene af Guds Aand ved Troen,
men at de gode Gjerninger ere Vidnesbyrd om Aandens Ncervcerelfe og
Iboen i os.
Den modsatte falske Lcere.
14. I. Efter dette forkaste og fordomme vi denne Maade at tale paa,
at man lcerer og skriver, at gode Gjerninger ere nodvendige til Salighed,
ligesaa, at Ingen nogenfinde er bleven falig uden gode Gjerninger, ligefaa.
at det er umuligt at blive falig uden gode Gjerninger.
15. 11. Vi forkaste og fordomme fom forargelig og for den christelige
Tugt skadelig denne usgne Scetning, at man siger: „Gode Gjerninger ere
stadelige til Salighed." Thi iscrr i disse sidste Tider er det ligesaa for
nodent at formane Folk til christelig Tugt og gode Gjerninger og minde
dem om, hvor nodvendigt det er, at de for at vife fin Tro og Taknemme
lighed mod Gud sve fig i gode Gjerninger, som at forge for, at ikke Ger
ningerne blive indblandede i Artiklen om Retfnrdiggjsrelfen; thi Menne
skene kunne ligesaavel blive fordsmte ved en lndbildning om
Troen, fom ved den papistiske og farifceiste Stolen paa egen Gjerning og
Fortjeneste.
16. 111. Vi forkaste og fordomme ogfaa den Lcere, at Troen og den
Hellig-Aands Iboen ikke tabes ved forfcetlig Synd, men at de Hellige og
Udvalgte beholde den Hellig-Aand, om de end falde i ægteskabsbrud og
anden Synd og blive ved dermed.
V.
Om Loven og Evangeliet
HovedspVrgsmaalet i denne Strid.
1. Er det hellige Evangeliums Prcediken egentlig ikke en Naadeprce
diken alene, som forkynder Syndernes Forladelse, men ogsaa en Vods- og
Straffeprædiken, fom straffer Vantroen, hvilken ikke bliver straffet i Loven,
men alene ved Evangeliet?
Guds Ords rene Lcere.
2. I. Vi tro, lcere og bekjende, at man i Kirken med stor Flid maa
holde saft ved Forskjellen mellem Loven og Evangelium som et scerdeles
D. e. letsindig, letfcerdig. Se ovenf. S. 96 Anni. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
