- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
365

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Luthers store Katechismus, V,
12. For det Fsrste have vi da den klare Text i Christi Ord : „Dette gjsrer
til min Ihukommelse!" Det er Ord, som byde og befale os, hvorved det
er dem, der ville vcere Christne, vanlagt at nyde Sakramentet, Derfor,
hvo der vil vcere en af Christi Disciple, med hvilke han her taler, han tcenke
dervaa og holde sig dertil, ikke af Tvang som dreven af Mennesker, men
for at lyde og tackles den Herre Christns. Men du siger: „ Det er dog tilfsjet:
det gjore"; her tvinger han altsaa Ingen, men overlader
det til Enhvers Godttykke." Svar: Det er sandt; men det stuar ikle, at
man aldrig stal gjore det; ja netop nåar han siger det Ord: „sciaoftesom
I det gjore", san ligger jo dog deri indesluttet, at man stal gjsre det ofte,
og det er derfor saaledes tilfsjet, fordi han vil have sakramentet frit, ikke
bundet til nogen scerlig Tid, saaledes som Isdernes Paastelam, hvilket de kun
Mlllltte cede een Gang om Anret, og det netop om Aftenen paa den fjov
tende Dag efter den fsrste Fuldmaane, og ikke overskride nogen Dag. Det
er, som om han derved vilde sige: „Jeg indstifter eder en Paaskefest eller
Nadverd, som I ikke netop skulle cede een Gang om Aaret paa denne Aften,
men ofte, nåar og hvor I ville, efter Enhvers Lejlighed og Nsdtsrft, udenat
den er bunden tU noget Sted eller nogen bestemt Tid", hvorvel Paven
siden har vendt det om og atter gjort en Isdefest deraf,
13. Saa ser du da, at det ikke er saaledes overladt til vor Frihed,
som om man skulde have Lov til at foragte det. Thi det kalder jeg at for
agte, unar man lader fan lang Tid hengcm, udenat man har nogen For
hindring, og dog aldrig begjcerer det. Vil du have faadan Frihed, saa tag
dig ligesaa gods ogsaa den Frihed, at du ikke er nogeu Christen og hverken
trcenger at tro eller at bede; thi dette er ligesaavel Christi Bud som hint.
Men vil dn vcere en Christen, saa maa dn engang imellem fyldestgjsre og
adlyde dette Bud; thi dette Bud skulde bevcege dig til at gan i dig selv og
tcenke: ,Se, hvad er jeg for en Christen! Var jeg en Christen, saa vilde
jeg vel lcenges lidt ester det, som min Herre har befalet mig at gjsre."
Og efterdi vi nn vise os saa fremmede derfor, kan man vel mcrrke, hvad
for Christne vi have vceret under Pavedsmmet, at vi ere gaaede dertil as
idel Tvang og Frygt for et Mennestebud, uden Lyst og Kjcerlighed, og
aldrig have seet hen til Christi Bud. Men vi tvinge eller node Ingen,
heller Me maa Nogen gjsre det os til Tjeneste og Behag. Men det stal
lokke og endog tvinge dig, at Christns vil have det, og at det er ham vel
behageligt. Af Mennesker stal man Me lade sig node, hverken til Troen
eller til nogen god Gjerning. Vi gjore ikke Mere, end at vi sige og for
mane, hvad dn stal gjsre ikke for vor, men for din egen Skyld. Han lokker
og tilstynder dig; vil du foragte Saadcmt, saa faar du felv svare derfor.
14. Dette stal nu vcere det Fsrste, ifcer for de Kolde og Efterladne,
fornt de stulle gaa i sig selv og vaagne op. Thi det er visselig
sandt, som jeg ogsaa har erfaret hos mig felv, og Enhver vil finde hos sig:
nåar man saaledes holder sig borte derfra, bliver man Dag for Dag alt
mere raa og told og flåar det ganske hen i Vind og Vejr. Ellers maa
man raadfsre sig med sit Hjerte og sin Samvittighed og forholde fig som
et Menneske, der gjerne vilde staa sig godt med Gud; jo mere nu Saadcmt
ster, des mere opvarmes og optcendes Hjertet, saa det ikke bliver ganske koldt.
Men du siger: „Hvad da, nåar jeg fsler, at jeg Me er stikket dertil?" Svar:
Den Anfegtelse kjender ogsaa jeg, iscer fra det gamle Vcefen under Paven,
da man pinte og plagede fig saa, foråt man kunde blive ganske ren, og
Gud ikle skulde finde det Allermindste at sige paa os; derved bleve vi saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free