Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
Luthers store Katechismus. 111. 1-
riahed, Naboer, Tyende, og stedse, som sagt, foreholde Gud hans Bud og
Forjettelse og vide, at han ikte vil have det foragtet. Tette ftger zeg ford:
jeq gjerne vilde, at man igjen kunde faa indprentet Saadant : Folt, saa
de ret kunde lcere at bede og ikke vandre faa raa og kolde, hvorved de for
hver Tag blive mere udygtige til at bede. Dette vil nemlig Djcevelen
have og hjcrlper med al Magt dertil; thi han fsler vel, hvad det gjor ham
for Plage og Skade, nåar Nonnen er ret i Gang.
11 Thi det skulle vi vide, at alt vort Vcern og Vcerge ligger t
Bonnen alene. Thi mod Djcevelen og al hans Magt og Hoer, som lcegge
sia imod os, ere vi altfor fvage, saa de vel kunde trcede os under Fsdder.
Derfor maa vi besinde os og gribe til de Vaaben, hvormed de Chnftne
stulle vcere rustede for at kunne holde Stand mod Djcevelen. Thi hvad mener du
vel hidindtil har udrettet faa store Ting, afvcerget eller dcrmpet vore Ftenders
Raadslagninger, Forehavender, Mord og Opror, hvorved Djcevelen har tcenkt
at undertrykke os tilligemed Evangeliet, uden nogle fromme Folks Bon,
der er kommen imellem som en lernmur paa vor Side? Ellers skulde de
selv have seet et helt andet Spil, hvorledes Djcrvelen havde fordcervet det
ganste Land i dets eget Blod. Men lad dem nu tun trsstig le deraf og
have fin Spot dermed; vi ville dog ved Bsnnen alene nok kunne hamle
op baade med dem og Djcevelen, nåar vi kun holde flittig ved og Me
blive trcette. Thi nåar en from Christen beder: „Kjcere Fader, lad dog
din Vilje ste", faa fvarer han deroppe: „Ja, kjcrre Barn, det stal vtsseltg
ste, Djcevelen og al Verden til Trods."
12. Det vcere nu sagt til Formaning, at man fremfor alle Tmg maa
lcere at agte Bonnen for noget Stort og Dyrebart og sijsnnc den rette For
stjel mellem at opramse en Bsn og at bede om Noget. Thi vi forkaste
ingenlunde Bonnen; men den ganste unyttige Hylen og Mumlen fortaste
vi, ligesom og Christus selv forkaster og forbyder mange Ord, nåar man
beder. Nu ville vi paa det Korteste og Klareste gjennemgaa Fadervor.
Der er nu i syv Artikler eller Bsnner efter hverandre fammenfattet al Nod,
fom uden Afllldelse trceffer os, og enhver faadcm er faa stor, at den stulde
drive os til hele vort Liv igjennem at bede paa denne Bsn.
Den fsrste Bsn.
Helliget vorde dit Navn!
13. Det er nu noget dunkelt og ikke vel udtrykt i vort Sprog; thi
paa vort Modersmaal vilde vi sige faaledes: „Himmelske Fader, hjcelp, at
dog endelig dit Navn maa vcere helligt!" Hvad er nu det at bede, at hans
Navn maa vorde helligt? Er det ikke allerede forud helligt? Svar: 10,
det er altid helligt i fit Vcefen, men i vor Brug er det ikke helligt. Thi
Guds Navn er givet os, fordi vi ere blevne Christne og dobte, faa vi kaldes
Guds Born og have Sakramenterne, hvorved han inderlig forener os med
fig, faa Alt, hvad Guds er, stal tjene til vor Brug. Derfor er det nu faa
snare nodvendigt og Noget, hvorfor vi stulle sorge mest af Alt, at hans
Navn maa have fin 3Ere, holdes helligt og hojt som den hojeste Skat og
Helligdom, vi have, og at vi som fromme Born maa bede om, at hans Navn,
fom ellers i Himmelen er helligt, ogsaa paa Jorden hos os og i al Verden
maa vcere og blive helligt.
14. Hvorledes bliver det nu helliget iblandt os? Svaret er, saa
tydeligt, som man kan sige det: Naar baade vor Lcere og vort Liv er gude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
