Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Luthers store Katechisnws. I. 1,
Hjertet er intet Andet end ganske at forlade sig paa ham. Derfor vil han
vende os bort fra alt Andet, som er udenfor ham, og drage os til sig,
fordi han er det eneste evige Gode. Ret ligesom han vilde sige: „Hvad du
fsr har ssgt hos Helgenerne, eller hvori du har stolet paa Mammon eller
noget Andet, det stal du altsammen vente dig af mig, og mig stal du holde
for den, der vil hjcelpe dig og rigelig oversfe dig med alt Godt."
5. Se, der har du nu, hvad der er den rette Guds LEre og den
Dyrkelfe, som behager ham, hvilken han ogsaa paabyder under Straf af
evig Vrede, nemlig, at Hjertet ikke ved af nogen anden Trost eller Tillid
end til ham, heller ikle lader sig den frarive, men for dens Skyld vover og
tilscetter Alt, hvad paa Jorden er. Men derimod vil du ogsaa lettelig kunne
se og forståa, hvorledes Verden driver idel falst Gudsdyrkelse og Afguderi.
Thi aldrig har der vceret et Folk saa ryggeslsst, at det ikke har indrettet og
havt eu Gudsdyrkelse, og der har da Enhver til sin scerlige Gud udkaaret
sig det, hvoraf han har ventet sig Godt, Trost og Hjcelp. Saaledes valgte
de Hedninger, hvis Hn stod til Magt og Herredomme, Jupiter til sin
hojeste Gud, Andre, som higede efter Rigdom, Lykke eller ester Lyst og gode
Dage, Herkules, Merkurius, Venus eller Andre, de frugtsommelige Kvinder
Diana eller Lucina, og saa fremdeles: Enhver valgte sig det til Gud, som
hans Hjerte hendroges til, saa ret egentlig ogsaa efter alle Hedningers
Mening det at have en Gud betyder at tro og stole paa ham. Men deri
ligger Fejlen, at deres Tillid er falst og urigtig; thi den er ikke rettet paa
den eneste Gud, udenfor hvem der sandelig ingen Gud er i Himmelen eller
paa Jorden, Derfor gjore Hedningerne egentlig fin egen opdigtede Indbild
ning og Drom om Gud til fin Afgud og forlade fig paa Noget, der er slet
ingen Ting. Saaledes er det fat med alt Afguderi; thi det beftaar ikle
alene deri, at man opstiller og tilbeder et Billede, men fornemmelig deri, at
Hjertet gaber efter noget Andet, soger Hjcelp og Trost hos Skabninger,
Helgener eller Djcevle og ikke bryyer sig om Gud, heller ikke venter sig
saa meget Godt af ham, som at han skulde ville hjcelpe, tror heller ikke, at
hvad Godt der times det, kommer fra Gud.
6. Desuden er der endnu eu anden falsk Gudsdyrkelse, som er det
hojeste Afguderi, hvilken ogsaa vi hidtil have ouet, og som endnu hersker i
Verden, hvorpaa ogsaa alle Munkeordener ere grundede. Dette Afguderi
angaar alene Samvittigheden, der ssger Hjcelp, Trost og Salighed i egne
Gjerninger, formaster sig til at ville aftvinge Gud Himmelen og regner efter,
hvor mange veldcedige Gaver mau har givet, hvor meget mcm har fastet,
hvor mange Messer man har holdt o. s. v. Paa dette pukker man og for
lader man sig, somom man Intet vilde modtage som en Gave af Gud, men selv
erhverve og overflodig fortjene det, ret somom han maatte stcia os til Tje
neste og vcere vor Skyldner, men vi hans Overherrer. Hvad er dette An
det, end at gjore Gud til en Afgud, ja til en dod Trcegud, og opkaste sig
selv til Gud? Dog, dette er vel noget for hojt og passer ikke for de
unge Lcerlinge.
7. Men det vcere sagt de Enfoldige, at de vel skulle mcrrke sig og
beholde Meningen af dette Bud, nemlig at man alene stal stole paa Gud og
vente og haabe idel Godt af ham som den, der giver os Legeme, Liv,
Mad, Drikke, Helbred, Bestjcermelse, Fred og al Nsdtorft af timelige og
evige Goder, derhos bevarer os for Ulykke og, om Noget vederfares os, da
redder og udfrier os, saaledes at Gud, som nu ofte nok er sagt, alene er
den, af hvem man modtager alt Godt og fries af al Ulykke. Derfor mener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
