Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
De schmalkaldiffe Artikler. Anhang,
Menigheds Valg og nogle tilstedeværende Bistopers Rand blev udvalgt til
Biskop og modtog Haandspaalceggelsen" o. s v. Dette kalder Cyprian en
af Gud anordnet Fremgangsmaade og en apostolisk Skik og bevidner, at den
saaledes er bleven fulgt ncesten i alle Lande paa den Tid.
10. Efterdi man nu dengang i den storste Del af Verden, i alle grceste
og latinske Menigheder, hverken ssgte Vielse eller Stadfrestelse hos Biflopen
i Rom, saa er det klart, at Menighederne dengang ikke have indrsmmet Vi
skopen i Rom saadan Overhojhed og Herredomme. Saadan Overhojhed oo
Herredomme er ogsaa aldeles umuligt. Thi hvorledes kunde det vel vcrre
muligt, at een Biskop skulde styre alle Menigheder i den hele Christenhed,
eller at de Menigheder, som ligge langt borte fra Rom, skulde kunne saa alle
sme Kirketjenere viede af en eneste Mand? Thi det er jo dog vist, at Ehristi
Rige er udbredt over den ganske Verden. Saaledes gives der ogsaa endnn
den Dag idug i den osterlandske Kirke mange chriftelige Menigheder, der have
Kirketjenere, som hverken ere viede eller stadfæstede af Paven eller nogen af
hans. Da nu denne Overhojhed, fom Paven anmasser sig tvertimod den
hele Skrift, ogsaa er aldeles umulig, og Menighederne i Verden baade her
og der hverken i Ord eller i Gjerning have anerkjendt Paven som en saadan
Herre, saa indfer man vel, at faadan anordnet af Chri
ftus og ikke har fin Grund i nogen guddommelig Ret.
11. I gamle Dage ere mange Kirkeforsamlinger bleve udskrevne og
afholdte, i hvilke Bisiopen af Rom ikke har havt Forscedet, saasom i Niccea
og paa flere andre Steder. Dette er jo ogfaa et Bevis for, at Kirken den
gang ikke erkjendte Paven som Overherre over alle Menigheder og Bistofter.
12. St. Hieronymus siger- „Vil man tale om Magt og Herredomme,
saa er jo dog «i-dis mere end urd», det er: Verden er mere end Staden
Rom. Derfor, hvor man end er Biskop, i Rom eller Eugubium/) i Kon
stantinopel eller Rhegium") eller Alexandrien, saa er Værdigheden og Em
bedet lige" o. s. v.
13. Ligeledes skriver Gregors til Patriarchen i Alexandrien og for
byder ham at kalde ham den overfte Biskop; og i siger han,
at man paa Kirkeforfamlingen i Chalcedon gjorde Bisiopen af Rom det Til
bud, at vcere deu overfte Biskop, men at han ikte tog derimod.
14. Endelig, hvorledes kan Paven ifolge guddommelig Ret vcere over
Kirken, da dog Retten til at vcrlge ham tilhorer Kirken, og dette i Tidens
Lob endog er gaaet over til den Scedvane, at de romerske Bisioper have
faaet sin Stadfæstelse af Kejserne?^)
15. Her blive nu nogle Skriftsteder anforte mod os, saasom Matth.
16 „Du er Petrus, og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menig
hed;" ligeledes: „Dig vil jeg give Noglerne;" ligeledes: „Rsgt mine Faar"
2l, og flere lignende. Men da hele denne Sag tilforn er
Et lidet Bispesæde i Mellem-Italien, som stod under den romerske Stols Overhojhed.
2) Et lidet Bispesæde i det sydlige Italien.
2) Se ovenfor S. 177 Anm. 1,
’’i D. e. de Kopibsger, hvori alle fra Paverne udgaaende Skrivelser bleve indwrte.
°) Den latinske Text tilfsjcr her: „Ligeledes, da der lccnge havde Stridigheder
om Overhsjheden mellem den romerske og den konstantinopolitanfle Bistop. bestemte
endelig Kejser PhokaZ i Konstantinopel, dsd 610, at Overhsjheden skulde til
hsre den romerske Biskop. Dersom nu den gamle Kirke havde erkjendt den ro
merske Biskops Overhojhed, saa havde denne Strid ikke kunnet opstaa og heller
ikke Kejserens Forordring vceret nsdvendig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
