- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
229

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den llugsburgste Konfessions Apologi. Art. 13. (Konf. 27.) 229
Gud eller at gjsre Fyldest for Synderne for Gud. Thi denne Mening er en
aabenbar Bespottelse af Evangeliet, som lcerer, at vi faa Syndernes For
ladelse uforskyldt formedelst Christus, som ovenfor udforlig er udviklet. Med
Rette have vi derfor anfort Pauli Ord til Galaterue 5,
have Intet med Christus at gjsre, I, som ville retfcerdiggjsres ved Loven,
I ere affaldne fra Naaden." De, som ssge Syndernes Forladelse ikke ved
Troen paa Christus, men ved Klostergjerninger. bersve Christus Mren og
korsfceste Christus paany. Men horer, horer, hvorledes Konfutationens
Bygmestere her ssge at undslippe! Stedet hos Paulus forklare de kun
om Moseloven og tilfsje, at Munkene iagttage Alt for Christi Skyld og
strcebe efter i sit Liv at holde sig ncermere til Evangeliet, forat de kunne
fortjene det evige Liv. Og de tilfsje en forfærdelig Slutning i fslgende
Ord- „Derfor er det ugudeligt, hvad her cmfsres mod Munkelivet." O,
Christus! hvor lcenge vil du taale disse Forhaanelser, som vore Fieuder vise
dit Evangelium? Vi have i Konfessionen sagt, at Syndernes Forladelse
annammes uforskyldt formedelst Christus ved Troen. Hvis dette ikke er
Evangeliets egen Rost, hvis dette ikke er den evige Faders Mening, som du,
der er i Faderens Stjsd, har aabenbaret Verden, saa lide vi med Rette.
Men din Dsd er et Vidne, din Opstandelse er et Vidne, den Hellig-Aand
« et Vidne, hele din Kirke er et Vidne om, at dette er i Sandhed Evan
geliets Mening, at vi faa Syndernes Forladelfe ikke for vore Fortjenesters
Skyld, men for din Skyld ved Troen.
4. Naar Paulus negter, at Menneskene fortjene Syndernes Forla
delse ved Moseloven, bersver han end mere de menneskelige Overleveringer denne
Ros, og det bevidner han tydelig i Kol. Dersom Moseloven, som
var en guddommelig Aabenbaring, ikke fortjente Syndernes Forladelse, hvor
meget mindre fortjene da disse taabelige lagttagelser, som aldeles afvige fra
det borgerlige Livs Scedvane, Syndernes Forladelfe? Vore Modstandere
opdigte, at Paulus afskaffer Moseloven, og at Christns paa den Maade
trceder istedet, at han ikke for Intet skjenker Syndernes Forladelse, men
formedelst Gjerninger efter andre Love, som man nu monne udfinde. Ved
denne ugudelige og fanatiske Indbildning begrave de Christi Velgjerning.
Ternceft opdigte de, at blandt dem, som iagttage hin Christi Lov, iagttage
Munkene den nsjagtigere end Andre, nemlig ved det Hykleri, de drive med
sin Fattigdom, Lydighed og Kyskhed. Thi det er altsammen fuldt af Forstillelse.
Af Fattigdom prale de under den stsrste Overflod paa alle Ting. Af Ly
dighed prale de, stjsnt ingen Mennesker har stsrre Frihed end Munkene. Om
deres ugifte Stand ville vi ikke tale; hvor ren den er hos de Fleste, som be
strcebe sig for at vcere afholdende, vifer Og hvor Mange er det
vel, som bestrcebe sig for at vcere afholdende? Ved denne Forstillelse leve
Munkene nu, det forstaar sig, nsjagtigere efter Evangeliet. Christus trceder
ikke paa den Maade i Moses’s Sted, at han for vore Gjerningers Skyld for
lader Synderne, men faaledes, at han stiller sine Fortjenester, sin Forsoning,
op mod Guds Vred?, for os, at Tilgivelfe bliver os tildel uforskyldt. Den,
der nu foruden Christi Forsoning stiller sine egne Fortjenester op mod Guds
Vrede og ved sine egne Fortjenester strceber at opnaa Syndernes Forladelse,
hvadenten han nn kommer med Gjerninger efter Moseloven eller efter de ti
Bud eller efter Regel eller efter Augustins Regel eller efter
>) Se ovenf, S. 72 Anm, 1.
Benedikt af Nursia stiftede en Munkeorden (529).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free