Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Den augsburgste Konfessions Apologi. Art, 9. (Konf. 21.)
Syndernes Forladelse erholdes af Naade. Ja Pelagianerne bleve endog for
dsmte, hvilke paastode, at Naaden gives formedelst vore Gjerninger. Isvrigt
have vi ovenfor tilstrækkelig bevist, at vi mene, at gode Gjerninger mod
Nsdvendighed maa fslge Troen. „Thi vi afskaffe ikke Loven", siger Paulus
sßom. 3, „men vi ftadfcrste den," thi, naar vi ved Troen have an
nammet den Hellig-Aand, folger med Nsdvendighed Lovens Opfyldelse efter,
og derved vokser efterhaanden Kjcerlighed, Taalmodighed, Kysthed og andre
Aandens Frugter.
Om Helgeners Paakaldelse
1. Den 21de Artikel fordomme de simpelthen, fordi vi ikke krceve Hel
geners Paakaldelse. Og der er ingen Artikel, ved hvilken de vidtloftigere
sve sin Talekunst. Og dog bringe de ikke noget Andet ud deraf, end at de
Hellige, som leve, bede for Andre, retsomom Paakaldelse af de afdsde Hel
lige af den Grund skulde vcere nsdvendig. De henvise til Cyprian, at
han har bedet da denne var ilive, at han ved sin Bortgang
skulde bede for Brsdrene. Ved dette Gxempel godtgjore de Paakaldelfen af
de Afdsde. De anfore ogsaa Hieronymus mod Vigilantius^ ; paa denne
Kampplads, sige de, har Hieronymus for 1100 Aar siden overvundet Vigi
lantius. Saaledes triumfere vore Modstandere, somon Kampen allerede
var udkjcempet. Og ikke se disse Wsler, at der hos Hieronymus mod Vigi
lantius ikke findes en Stavelfe om Paakaldelfe. Han taler om at cere de
Hellige, ikke om at paakalde dem. Heller ikke have de andre gamle Forfat
tere fsr ncevnet Noget om de Helliges Paakaldelfe. Idet
mindste har den Paakaldelfe og de Meninger, som vore Modstandere nu ud
tale om Overfsrelfen af deres Fortjenester, ikke de gamle Forfatteres Vidnes
byrd for sig.
2. Vor Bekjendelfe billiger, at man bevifer de Hellige Wre. Thi
billige maa man fslgende tredobbelte Maade at cere dem paa. Den fsrste
er Taksigelse. Vi bor nemlig takke Gud, at han har vist os Exempler paa
sin Barmhjertighed, at han har givet Vidnesbyrd om, at han vil frelfe
Mennesker, at han har givet Kirken Lcerere eller andre Gaver. Baade maa
disfe Gaver ophsjes, efterdi de ere store, og de Hellige felv maa prises,
fordi de med Troflab have benyttet disse Gaver, ligesom Ehristus priser de
tro Tjenere Watth. 25, 21. Den anden 2Ere er vor Troes Be
styrkelse; naar vi se, at Peters Fornegtelse finder Tilgivelse, opmuntres ogsaa
vi til fastere at tro, at hvor Synden er overflsdig, der er i Sandhed Naa
den bleven end overflsdigere Mm. 5, Den tredje 2Ere er Efterfsl
gelse sor det Fsrste af deres Tro, dernceft af de andre Dyder, som Enhver
efter sit Kald maa eftertragte. Disfe sande LEres-Bevisninger bekymre vore
Modstandere sig ikke om. De kives alene om Helgeners Paakaldelfe, fom,
felv om den ingen Fare havde paa sig, iallefald ikke er nsdvendig.
3. Desforuden indrsmme vi ogfaa dette, at Englene bede for os.
’) Cornelius, Biffop i Rom ved Midten af det tredje Aarh. Om Cyprian
se ovenf. S. 67 Anm. 2. . . ~ c>< <.
«) Vigila ntius, en Presbyter i Barcellona i Begyndelsen af det ste Nary..
ivrede mod Helgendyrkelsen o. A. og blev bekjcempet af Hieronymns, om
hvem se ovenf. S. 67 Anm. 3.
5) Se ovenf. S. 177 Anm. 1.
Niende Artikel. (Konf. Art. 21,)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
