Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art. 7, (Konf. 13).
Befaling, ikke fikre Tegn paa Naaden. om de end maaste belcere de Vankun
dige eller give dem nogen Paamindelse. I Sandhed Sakramenter ere derfor
Daaben, Herrens Nadverd og Aflssningen, som er Bodens Sakrament.
Thi disse Skikke have Guds Befaling og en Forjettelfe om Naade, som
hsrer det nye Testament til. Hjerterne maa nemlig, naar vi blive dsbte,
naar vi cede Herrens Legeme, naar vi blive aflsste, vcere fast forsikrede om,
at Gud i Sandhed tilgiver os for Christi Skyld. Og Hjerterne bevceger
Gud paa een Gang ved Ord og ved Handling, at de skulle tro og an
namme Troen, som Paulus siger fMom. 10, „Troen kommer af Hs
relsen". Men ligesom Ordet trcenger ind i Dret for at trceffe Hjertet,
saaledes falder Handlingen felv i O°jet for at bevcege Hjertet. Ordets og
Handlingens Virkning er den famme, ligesom Augustin trceffende har sagt,
at Sakramentet er det synlige Ord, fordi Handlingen opfattes gjennem O°jet
og er ligesom et Billede af Ordet, idet den betegner det Samme som
Ordet. Derfor er begges Virkning den samme.
3. Konfirmationen og den sidste Olje ere Skikke, som vi have mod
taget af Fcedrene, og som ikke engang Kirken krcever som nsdvendige til
Salighed, fordi de ikke have Guds Befaling. Derfor er det ikke unyttigt,
at adskille disfe Skikke fra de foregaaende, som have Guds udtrykkelige Be
faling og en klar Forjettelse om Made.
4. Ved Prestedsmmet forståa vore Modstandere ikke det Embede, at
forkynde Ordet og rcekke Sakramenterne til Andre, men de forståa derved
Offertjenesten, somom der i det nye Testament maatte vcere et Prestedsmme,
ligt det levitiste, hvilket skulde ofre for Folket og fortjene Andre Syndernes
Forladelse. Vi lcere, at det Offer, Ehristus bragte ved fin Dsd paa Korset,
har vceret fyldestgjsrende for den hele Verdens Synder, og at der ikke
ydermere tiltrænges andre Offere, somom hint ikke havde vceret fyldestgjs
rende for vore Synder. Derfor retfcerdiggjsres Menneskene ikke formedelst
noget andet Offer, men formedelst hint ene Christi Offer, naar de tro, at de
ere gjenlsste ved hint Offer. Derfor kaldes Presterne ikke til, ligefom under
Loven, at bringe noget Offer for Folket for ved det at erhverve Folket Syn
dernes Forladelfe : men de kaldes til at lcere Evangeliet og rcekke Folket sa
kramenterne. Og ikke have vi et andet Prestedsmme, ligt det levitiste, fom
Brevet til Hebrceerne tilstrcekkeligen lcerer. Men dersom Embedet forstaaes
om Ordets Tjeneste, saa skulde ui ikke vcere uvillige til at kalde Embedet et
Sakrament. Thi Ordets Tjeneste har Guds Befaling, har ogfaa herlige
Forjettelfer, Rom. 1 „Evangelium er en Guds Kraft til Salig
gørelse for hver den, som tror." Ligesaa Es. 55 „Mit Ord, som
udgaar af min Mund, skal ikke komme tomt igjen til mig, men det stal
gjsre det, mig behager" o. s. v. Dersom Embedet forstaaes paa denne Mande,
ere vi heller ikke uvillige til at kalde Hacmdsvaalceggelsen et Sakrament.
Thi Kirken har Befaling til at bestikke Tjenere, hvorover vi bor vcere meget
taknemmelige, efterdi vi vide, at Gud billiger hin Tjeneste og er virksom
ncervcerende i Tjenesten. Og det er godt, saa meget, som ske kan, at prise
i) Naar her, ligefom ovenf. S. 154 159, ogfaa Aflssningen kaldes et „Sakrament",
er dette Ord taget i en videre og mere übestemt Betydning, hvorefter det ve
tegner, hvad der er arundet i guddommelig Anordning og forbundet med gud
dommelig Forjettelse." Hvor Ordet bruges i sin mere bestemte Betydning, horer
til Sakramentet ogfaa et af Gud anordnet synligt Element og en med dettc
forenet, af den Modtagendes Tro uafhcengig usynlig Ga’oe; i denne Betydmng
ere kun Dcmben og Nadverden Sakramenter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
