Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Den augsvurgfle Konfessiors Apologi. Art. 4, (Konf, 7,)
5. Men mllasse vore Modstandere ville have Kirkens Vegreb saaledes
bestemt, at den er det hsjeste udvortes Enevcelde over hele Verden i hvilket
den romerske Pave stal have en uindskrænket Magt, hvorom det ikke’ er Nogen
tilladt at ytre nogen Mening eller Dom, Magt til at fastsatte Troesartikler
til at afskaffe, hvad Skrifter han behager, til at anordne Gudstjenester og
Ofringer, til at give, hvad Love han behager, til at fritage og lose fra,
hvilkesomhelst Love han behager, guddommelige, kirkelige og borgerlige’
Fra ham skulde da ogsaa Kejseren og alle Konger modtage sin Magt og
Ret til at besidde sine Riger, ifslge Christi Anordning, som, da Faderen
har underlagt ham alle Ting, maa antages at have overfort denne sin Ret
Pan Paven, Derfor maa Paven nsdvendigvis vcere Herre over den hele
Jord, over alle Verdens Riger og over alle private som offentlige Anlig
gender, have Magtfuldkommenhed i timelige og aandelige Sager og fore
begge Svcerd, det aandelige og det timelige. Men denne Beskrivelse, ikke
af Christi Kirke, men af det pavelige Rige, hidrsrer ikke alene fra Kirkerets
lirerne, men ogfaa fra Profeten Daniel Kap. 11 ff^.
6. Dersom vi vilde bestride Kirken paa denne Maade, vilde vi maaste
finde billigere Dommere. Thi der gives mange Skrifter om den romerske
Paves Magt, som ere fulde af Overdrivelser og Ugudelighed, men for hvilke
dog aldrig Nogen er bleven anklaget. Vi alene maa undgælde, fordi vi
prife Christi Velgjerning, at vi ved Troen paa Christus opnaa Syndernes
Forladelse, ikke ved Gudsdyrkelser, opfundne af Paven. Men Christns, Pro
feterne og Apostlerne bestride Kirken langt anderledes, end som et paveligt
Rige. Og ikke maa man overfsre paa Paverne, hvad der er sagt om den sande
Kirke, nemlig at de ere Sandhedens Piller, at de ere ufejlbare. Thi hvor
mange af dem bryde sig vel om Evangelium eller agte det vcerd at lcefes?
Mange drive endog aabenlyst Spot med alle Religioner, eller, om de i noget
Stykke give dem sit Bifald, da er det Saadcmt i dem, der stemmer overens
med den menneskelige Fornuft; alt Ovrigt agtes for Fabel og lige med Dig
terens Ssrgefpil. Derfor holde di i Overensstemmelse med Skrifterne for,
at Kirken i egentlig Forstand er de Helliges Forfamling, hvilke i Sandhed
tro paa Christi Evangelium og have den Hellig-Aand. Og dog indromme
vi, at mange Hyklere og Onde ere i dette Liv blandede med disse og have
Del i de udvortes Tegn, hvilke ere Kirkens Lemmer, hvad Delagtigheden i
de udvortes Tegn angaar, og derfor have Embeder i Kirken. Og ej bersver
det Sakramenterne deres Kraft, at de forvaltes af Uværdige, efterfom de paa
Grund af Kirkens Kaldelse fremstille Christi Person, ikke sine egne Personer,
som Christus vidner: „Den, som horer eder, horer mig" 10, Naar
de forkynde Christi Ord og rcekke Sakramenterne, gjore de dette i Christi
Sted. Det lcerer hint Christi Ord os, forat vi ej skulle tage Anstod af
Tjenernes Uværdighed. Men om denne Sag have vi talt tydelig nok i vor
Bekjendelse, at vi forkaste Donatisterne og Wiklefisterne/) fom have ment,
at Menneskene synde ved at modtage Sakramenterne af Uvcerdige i Kirken.
Dette fynes os for Ncervcerende at vcere tilstrækkeligt til Forsvar for den Be
skrivelse af Kirken, som vi have givet. Heller ikke stjsnne vi, hdorledes man,
da Kirken i egentlig Forstand kaldes Christi Legeme, kan beskrive den ander
ledes, end vi have gjort. Thi det er en afgjort Sag, at de Ugudelige hore
’) Tilhængerne af Johan Willef, en engelsk Theolog, der bekjcempede adskillige
af den romerske Kirkes Vildfarelser, udenat han dog selv havde Sandheden i alle
Stykker (dod 1384). « , »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
