Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den llugsburgfle Konfessions Apologi, Art, 3.
at Faderen er os naadig for Christi Skyld, findes der hos Scholastikerne
ikke en Stavelse. Overalt udtale de det som sin Mening, at vi ere Gud velbe
hagelige, retfcerdige sormedelst vore Gjerninger, der ere fremgangne enten af
vor Fornuft eller ialfald af hin Kjcerligheds Drift, hvorom de tale. Og
dog have de enkelte Mringer, ligesom Kjernesprog af gamle Forfattere, hvilke
de imidlertid ved fin Fortolkning forvanske. Det sremhceves i Skolerne, at
gode Gjerninger behage formedelst Naaden, og at man maa bygge
paa Guds Naade. Her fortolke de „Naaden" om den Kjcerlighed hvormed vi
elske Gud, retfomom de Gamle havde villet sige, at vi stnlle bygge paa vor
Kjcerlighed, om hvilken vi noksom erfare, hvor ringe og uren den er. Dog,
det e/befynderligt, hvorledes de kunne byde os at bygge paa Kjcerligheden,
da de tillige lcere, at man ikke kan vide, om den er tilstede. Hvorfor ud
lægge de dog ikke her „Naaden" om Guds Barmhjertighed mod os? Og saa
uftesom denne bliver omtalt, burde Troen fsjes til. Thi ikke kan man paa
anden Mande, end ved Troen, gribe Forjettelfen om Barmhjertighed, om
Forligelse, om Guds Kjcerlighed til os. I denne Forstand vilde de med Rette
sige, at vi bor bygge paa Naaden, at gode Gjerninger behage for
medelst Naaden, naar Troen griber Naaden. Ogfaa dette sremhceves i Sko
lerne, at gode Gjerninger have sit Vcerd formedelst Christi Lidelses Kraft.
Saa sige de med Rette. Men hvorfor tilfsje de ikke Noget om Troen? Thi
Christus er os en Naadestol. som Paulus siger, formedelst Troen
3, Naar forfcerdede Samvittigheder oprejfes ved Troen og tro, at
vore Synder ere udslettede ved Christi Dsd, og at Gud er forligt med os
for Christi Lidelfes Skyld, da gavner Christi Lidelse os. Dersom Lceren om
Troen lades uomtalt, siges det til ingen Nytte, at Gjerningerne have sit
Vcerd formedelst Christi Lidelses Kraft.
60. Ogsaa de fleste andre Scetninger forvanske de i Skolerne, fordi de ikke
foredrage Troens Retfærdighed og ved Troen kun forståa en Kundstab om
Historien eller Lcerescetningerne, men ikke forståa, at det er den Kraft, som
griber Forjettelsen om Naade og Retfærdighed, som levendegjor Hjerterne
midt under Syndens og Dodens Rcedsler. Naar Paulus siger: „Med
Hjertet tror man til Retfcerdighed, og med Munden bekjende vi til Salig
hed" 10, tro vi, at vore Modstandere her ville mdrsmme,
at Bekjendelsen ikke retfcrrdiggjor eller frelfer af gjort Gjerning, men
kun formedelst Hjertets Tro. Og Paulus taler saaledes, at Bekjendelsen
frelser, for derved at tilkjendegive, hvad det er sor en Tro, som vinder et evigt
Liv, nemlig en fast og virkfom Tro. Men det er ikke en fast Tro, som
ikke aabenbarer sig i Bekjendelse. Saaledes finde ogsaa de svrige gode
Gjerninger Guds Behag formedelst Troen, ligesom vi ogsaa i Kirkebsnnerne
bede, at Alt maa vcere’ Gud velbehageligt for Christi Skyld. Ligeledes be
gjcerer man Alt for Christi Skyld. Thi, som bekjendt, tilfsjes altid ved
Enden af Nonnerne disse Slutningsord: „ved Christus, vor Herre." Derfor
stutte vi, at vi ved Troen blive retfcerdigggjorte for Gud, forligte med Gud
og gjenfodte, hvilken Tro i Boden griber Naadens Forjettelfe og i Sandhed
levendegjor den forfcerdede Sjcel og er overbevist om, at Gud formedelst
Christus er os en forsonet og naadig Gud. Og formedelst denne Tro,
siger Petrus Petr. I, bevares vi til den Frelfe, som er rede til at
aabenbares. Denne Ertjendelse af Troen er nodvendig for de Christne og
frembyder den rigeste Trost under alle Trcengfler og stiller os Christi Em
bede for Ajet; thi de, som negte, at Menneskene retfcerdiggjores ved Troen,
negte ogsaa, at Christus er Midler og Forsoner, fornegte Naadens For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
