Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgste Konfessions Apologi, Art. 3,
123
at dels Christus er Forsoneren, dels vore Gjerninger en Forsoning. Heller
ikke bestrider han her Maaden, huorpaa vi retfcerdiggjsres, men han beskriver,
hvorledes de Retfærdige ere, efterat de allerede ere retfærdiggjorte og
gjenfsdte. At retfcerdiggjsres betyder endvidere her ikke fra ugudelig at
blive gjort retfærdig, men efter den retslige Sprogbrug at blive erklceret
for retfcerdig. Paa samme Maade heder det: „Lovens Gjsrere stulle ret
fcerdiggjsres" Mm. 2, Som nu disse Ord- „Lovens Gjsrere stulle
retfcerdiggjsres". ikke volde os nogen Vanskelighed, faaledes gjcelder efter
vor Mening det Samme om Jakobs Ord : „Et Menneste retfcerdiggjsres
ikke ved Troen alene, men ogsaa ved Gjerninger"; thi det er vist, at de
Mennesker, som have Troen og gode Gjerninger, erklceres for retfærdige.
Thi gode Gjerninger hos de Hellige ere, som vi have fagt, Retfærdighed
og Gud velbehagelige formedelst Troen. Thi alene saadcmne Gjerninger,
som Troen virker, er det, Jakob priser, ligesom han vidner, naar han
siger om Abraham » „Troen virkede med hans Gjerninger." I
denne Mening siges der: „Lovens Gjsrere stulle retfcerdiggjsres", det vil
sige, at de erklceres for retfcerdige, som af Hjertet tro paa Gud og derefter
fremvise gode Frugter, fom ere Gud velbehagelige formedelst Troen og
derfor ere Lovens Opfyldelse. Disse enfoldige Ord indeholde intet Urigtigt,
men de forvanskes af vore Modstandere, som deri indlcegge sine egne ugudelige
Meninger. Thi ikke fslger det heraf, at Gerningerne fortjene Syndernes
Forladelfe, at Gjerningerne gjenfsde Hjerterne, at Gjerningerne ere en For
soning, at Gjerningerne ere Gud velbehagelige uden Christus som Midler,
at Gjerningerne ikke trcenge til Christus som Midler. Slet Intet af dette
siger Jakob, hvad vore Modstandere dog helt uforskammet uddrage af
Jakobs Ord.
33. Man anfsrer mod os ogsaa andre Skriftsprog om Gjerningerne.
Luk. b „Forlader, saa stal eder forlades," Es. 58 „Del
dit Brod med den Hungrige, da stal du paakalde, og Herren stal bsnhsre
dig." Dan. 4 „Kjsb dig lss fra dine Synder ved Almisse.")
Matth. ’, „Salige ere de Fattige i Acmden; thi Himmeriges Rige er
deres " Matth. 5 „Salige ere de Barmhjertige; thi dem stal veder
fares Barmhjertighed." Disse Sprog vilde heller ikke volde nogen Vcmstelig
hed, hvis ikke vore Modstandere lagde Noget ind i dem. Thi de indeholde
to Ting; det Ene er Lovens eller Bodens Prcediken, som paa een Gang
straffer dem, der gjsr det Onde, og byder dem at gjsre det Gode,
det Andet er Forjettelsen, som tilfsjes. Men derimod staar der Intet strevet
om, at Synderne forlades uden Troen, eller at Gjerningerne selv ere en
Forsoning. Altid maa man nu ved Lovens Prcediken have disse to Ting i
Erindring og betcrnke, at Loven ikke kan opfyldes, medmindre vi ere gjen
fodte formedelst Troen paa Christus, som Christus siger >loh. 15. 51:
„Uden mig kunne I slet Intet gjsre." Og lad det end staa i vor Magt
at gjsre nogle udvortes Gjerninger, saa maa man dog holde fast ved denne
almindelige Scetning, som fortolker hele Loven: „Uden Tro er det umuligt
at behage Gud" Mbr. il, — holde fast ved Evangeliets Ord, at vi
formedelst Christus have Adgang til Faderen 5, 21. Thi det er
klart, at vi ikke retfcerdiggjsres ved Loven. Hvortil skulde vi ellers behsve
i) Efter Grundtexten rigtigere oversat i den norske Bibeloverscettelse : „Afbryd dine
Synder ved Retfærdighed." Melanchthon folger den latmste Overscettelse
(Vnlzata), som Modstanderne havde paaberaabt sig. Smlgn. nedenfor S. 124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
