- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
100

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100 Den cmgsburgfle Konfessions Apologi. Art. 2, (Konf. 4. 5, 6. 20.)
som viser os, hvorledes Gjenfsdelsen gaar til! Naar de tale om
Kærligheden som en Hjertets Tilstand, foregive de, at Menneskene fortjene
den ved Gjerninger, lcere derimod ikke, at den modtages gjennem Ordet,
ligesom i vor Tid ogsaa Gjendsberne lcere. Men med Gud kan man ikke
handle, Gud kan man ikke gribe uden gjennem Ordet. Derfor ster Retfcer
diggjsrelse ved Ordet, som Paulus siger: „Evangeliet er en Guds Kraft
til Salighed for hver den, fom tror"
kommer af Hsrelsen" sAom. 10, Og allerede heraf kan man bevise,
at Troen retfcerdiggjor; thi dersom Retfcerdiggjsrelsen ster alene formedelst
Ordet, og Ordet gribes alene ved Troen, faa fslger deraf, at Troen ret
fcerdiggjor. Men der er andre vegtigere Grunde. Dette have vi kun cm
fsrt for at vise, hvorledes Gjenfsdelsen gaar til, og forat det kan sees,
hvilken Tro det er, om hvilken vi tale.
22. Nu ville vi vise, at Troen retfcerdiggjor. Og forst maa vi da
minde Lceserne om, at ligesaa nsdvendigt, som det er at hcevde denne Scet
ning, at Christus er Midleren, ligesaa nsdvendigt er det ogsaa at fast
holde, at Troen retfcerdiggjor. Thi hvorledes stal Christus vcere Midleren,
dersom vi i Retfcerdiggjsrelsen ikke bruge ham som Midler, dersom vi ikke
antage, at vi for Hans Skyld agtes retfcerdige? Men at tro det er at
forlade sig paa Christi Fortjenester, at Gud for hans Skyld ganske vist vil
vcere os en forsonet Gud. Endvidere, ligesom man maa fastholde, at for
uden Loven ogsaa Forjettelsen om Christus er fornoden, saaledes er det
nsdvendigt at fastholde, at Troen retfcerdiggjor. Thi Loven kan ikke opfyldes,
forend den Hellig-Aand er annammet. Det er derfor nsdvendigt at holde
fast ved, at Forjettelsen om Christus er fornoden; men den kan ikke modtages
uden ved Troen. De derfor, som sige, at Troen ikke retfcerdiggjor, afskaffe
Evangeliet og Christus og lcere intet Andet end Loven.
23. Men naar det siges, at Troen retfcerdiggjor, forståa maaste Nogle
dette om Begyndelsen, nemlig at Troen er Retfcerdiggjorelsens Begyndelse
eller Forberedelsen til Retfcerdiggjorelsen, saaledes at det ikke egentlig er ved
selve Troen, vi blide Gud velbehagelige, men ved de Gjerninger, som fslge
efter, og de indbilde sig, at Troen af den Grund prises faa hojt, fordi den
er Begyndelsen. Begyndelsen er nemlig af megen Vigtighed, fom Ord
sproget siger: „Vel begyndt er halv fuldendt", som om man vilde sige, at
Grammatiken staber Mestere i alle Videnskaber, fordi den forbereder til de andre
Videnskaber, om det end er saa, at enhver Videnstab i Virkeligheden selv
staber sin Mester. Men dette er ikke vor Mening om Troen, men hvad vi
holde fast, er dette, at vi egentlig og virkelig ved Troen felv, for Christi
Skyld, blive agtede for retfcerdige eller ere velbehagelige for Gud. Og
efterdi det at retfcerdiggjsres betyder af uretfcerdig at blive retfcerdig eller at
blive gjenfsdt, men derncest ogsaa at blive erklceret eller regnet for retfcerdig
(thi Skriften bruger dette Ord paa begge Maader), faa ville vi forst vife
dette, at Troen alene gjor den Uretfcerdige retfcerdig, d. e. faar Syndernes
Forladelse.
24. Nogle tage Anstod af det lille Ord „alene", da dog Paulus
siger: „Vi stutte, at Mennesket bliver retfcerdiggjort ved Troen uden Lovens
Gjerninger" 3, Ligeledes Ef. 2 „Det er en Guds
i) „Sententserne" var Navnetpaaen af Petrus Lombardus (S 88. Anm. 2.)
forfattet Fremstilling af den romerske Kirkes Lcere, som dannede Grundlaget for
de fleste senere Scholastikercs Lcrrebygninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free