Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. De tre almindelige Bekjendelser - 2. Den nicænske Bekjendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Indledning.
eller den niccensk-kon ftantinopolitanfte. har i Kirken faaet Navnet
den niecen ske Bekjendelse, fordi den celdre, egentlige niccensie Bekjendelse
ligger til Grnnd for den og kun bliver videre udviklet og ncermere bestemt i
den, og fordi den niccensie Kirkeforfamling langt overgik den tonstantinopoli
tanste i Bersmthed.
Endnu var dog den niccensie Bckjendelfe i den Skikkelse, hvori vor og
hele den vesterlandske Kirke har den, ikke fuldendt, I den vesterlandske Kirke
havde man nye Kampe at fore med Arianerne, idet de germaniste Folkeslag,
der havde bemcegtiget sig det vestromerste Rige, for stsrste Delen havde antaget
den arillnste Tro. For mod dem at hcevde Ssunens fuldkomne Vcesens-
Enhed med Faderen tilfsjede man derfor her til de Ord i Leddet om den
Hellig-Aand: „som udgaar fra Faderen" endnu de Ord! „og fra Ssn
nen" („fom udgaar fra Faderen og fra Ssnnen"), en Tilscetning, der
opstod i det sjette Aarhundrede i Spanien og derfra efterhaanden udbredte
sig over hele den vesterlandske Kirke. Den grcesi-osterlandsie Kirke vcegrede sig
dog ved at anerkjende denne Tilscetning, idet den lcerte, at den Hellig-Aand
ndgaar fra Faderen alene, og anfaa det for utilladeligt at tilfsje Noget til
den niccensie Bekjendelse; Tilsætningen: „og fra Ssnnen" blev endog en af
Aarfagerne til den Spaltning mellem den osicrlandsie og vesterlandske Kirke,
som indtraadte i det ellevte Aarhundrede og vedvarer indtil denne Dag. Des
foruden udelod man i den vesterlandske Kirke efterhånden ogsaa Ordet „paa"
foran Leddet om Kirken („Og een hellig, christelig og apostolisk Kirke"),
hvilket Ord findes i den oprindelige, grcesie niccensie Bekjendelse („Og paa
een hellig, christelig og apostolisk Kirke"). Vesterlcrnderne forkastede nemlig
Troen paa Kirken^).
Den niccensie Bekjendelse opnaaede en overordentlig hsj Anseelse i hele
den christelige Kirke. Te ssterlandsie Kirker, hvori dens Anseelse var og endnn
er storst, gjorde den endog, som allerede ovenfor S. 6 bemcertet, til fin
Daabsbekjendelse — forst, fra Slutningen af det fjerde Aarhundrede af indtil
omtrent Midten af det femte, i dens celdre, niccensie Skikkelse, derefter, fra
den anden Halvdel af det femte Aarhundrede af, i dens fenere, tonstcmtinopo
litcmsie Form —, idet de afskaffede de mange forskjellige Daabsbekjendelser,
hvoraf de hidtil havde betjent sig, den ene af denne, den anden af hin, og
som alle vare forskjellige Skikkelfer af den apostoliske Bekjendelse, hvad der i
Grunden ogsaa gjcelder om den Desforuden vedtoge de ssterlandsie
Kirker ogfaa, at denne Bekjendelfe skulde fremsiges ved den daglige Guds
tjeneste eller ved „Messen", hvis Toppunkt Nadverdens Hsjtideligholdelse var,
og de optoge den derfor i sine Liturgier eller Alterbsger. Ogsaa i den
vesterlandske Kirke blev den niccensie Bekjendelse brugt bande ved Daaben og
ved Messen. I den romerske Menighed og i enkelte andre vesterlandske
Menigheder blev den i lcengere Tid (omtrent fra Slutningen af det femte
Aarhundrede af indtil det niende) brugt fom Daabsbekjendelfe, idet de Voks
ne, fom kom til Daaben, fik den meddelt og forklaret, maatte lcere den udenad
og llflcegge den for Daaben, og idet ligesaa ved Barnedaaben Fadderne maatte
aflcegge den for famme. Ten fik i den romerske Kirke endog det samme
Navn, som den celdre, apostoliske Bekjendelse ! „Apostlernes Symbol". Ved
i) Det er dog et stolt Sporgsmaal, om Konciliet i Konstantinopel og den gamle grcefle
Kirke overhovedet har forstaaet Ordene : „Vi tro vaa een hellig, christelig og apo
stolisk Kirke" anderledes, end som om der havde stanet- „Vi tro een hellig, chri.
stelig og apostolisk Kirke". Mangt og Meget tyder paa, at de ikke hade gjort det.
2) Se ovenfor S. 10 Anm. 2,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
