Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mæle, naar den gamle skulde vrænge efter sine
uforskammede Medspillende, for Eksempel i den
Stundesløses Scene med Tyskeren, hvor
Vielgeschrei parodierer dennes allzudriestig.
I Holberg spillede han alle Jeronimus’er,
Corfitz i Barselstuen, Herman v. Bremenfeld,
Vielgeschrei, Per Degn, Jacob v. Tyboe og Diderich
Menschenskræk. De sidste to Figurer alene
lykkedes ham ikke ganske. Han var, som man
kan tænke, ikke bred nok i sin Tale og Holdning
til at udfylde de stortalende Soldaters Mundering.
Det laa ikke for ham »at bralle op« — tværtimod,
han maatte fint udarbejde sine komiske
Virkninger og saa drysse dem som en Støvregn
over Tilskuernes Hoveder.
Som alle store Komikere troede han, at han
besad Evne til det Tragiske. Men hans Forsøg i
det rørende mislykkedes. Hans gamle Mænd var
ikke mer sentimentale end Holberg selv.
Han døde faa Aar efter Londemann og optraadte
mærkeligt nok sidste Gang i samme Stykke,
hvori denne tog Afsked med Scenen.
Disse to geniale Skuespillere holdt den
Holbergske Komedie i Erindring og Anseelse paa en
Tid, hvor man langsomt begyndte at vende sig
med kræsen Fornemhed bort fra dens stærke og
sunde Kost. De repræsenterer to Sider af den
store Digters Væsen: det tørre og snævre Lune,
skabt af den gammelmandsagtige Ræsonnørs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
