Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Henrik i Henrik og Pernille vil more sig
paa fornemme Herrers Vis. En saadan
Harlequin vilde sige denne Replik som en Vittighed,
der var Knægten bevidst. Ikke saa med Poulsen:
hans Harlequin standser ved Ordet »betyder« og
søger efter sin Forklaring, indtil han endelig efter
forgæves Overvejelse bryder overtvært og skælder
Columbine ud efter sin Hjærtens Mening. Han
bliver i denne Scene gladere og gladere, alt som
han bliver af med den kedsommelige Nutid og
tænker forhaabningsfuld paa den overraskende
Fremiid. Tilslut gør han Harlekinshoppet (med
samlede Ben) for Columbine, kysser paa Fingeren
og løber dansende og straalende sin Vej.
Naar Tæppet gaar op for anden Akt, ser
man Harlequin staa i en smægtende Stilling henne
ved det Springvand, der danner Dekorationens
Midtpunkt paa det kgl. Teater. Han kommer
frem i forventningsfuld Bæven og møder da
Magdelone som sin Usynlige. Poulsens Kunst viser
os den Fart, det øjeblikkeligt tager med
Harlequins Elskov: han ser ikke den formummede
Dame, forend en Kærlighed af en ganske
uplatonisk Art betager ham. Dog i den første Scene
dyr han sig endnu; han har de latterligste
Manerer, laante fra en nu afdød Skuespiller, for at
antyde sin Smægten, naar han for Eksempel støtter
Kinden med sin Haand og skotter jomfrunalsk til
den Elskede. Men han slaar hvert Øjeblik over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
