Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sparlagensprædiken; hvad er rimeligere end at hun, efter
at have jaget ham bort, bliver ærgerlig over hans
Opførsel og lader sit daarlige Lune gaa ud over
den intetanende Apicius? Lucretia modtager et
Kærlighedsbrev fra Petronius, og som forliebte Folk
pleier, finder hun hans Udgydelser yderst
indtagende, indtil Pernilles Kritik slaar hende koldt
Vand i Blodet: Fremstillerinden maa læmpeligt
antyde, hvorledes Forandringen i Lucretias
Opfattelse foregaar; thi en Kvinde behøver ikke at
være saa særdeles vægelsindet for at tabe sin
Smule Beundring overfor en Elsker, der latterliggøres.
Fru Eckardt, der med stor Iver har kastet
sig over en hendes Talent fremmed Opgave, deler
Rollen i altfor mange Brudstykker. Hun benytter for
meget ydre Midler: Lucretia antyder for Eksempel
sit daarlige Humør ved at trække et sort Slør over
sit Hoved. Hendes Ansigt skulde snarere vise os
de vekslende Stemninger. Ved den ene Akts
Slutning gaar hun paa Visit, klædt med den yderste
Tarvelighed, men vender tilbage fra Besøget i en
anden, meget elegant Dragt. Hvorledes kan hun
skifte Klæder hos de Fremmede samtidigt med at
hun skifter Humør? Fru Eckardt vil antyde
Karakterens Urimelighed, derfor lader hun alle
Afskygninger staa saa stærkt mod hinanden. Den
modsatte Fremgangsmaade maatte blive interessantere
og give Anledning til en bedre Karakteristik.
Det er iøvrigt en Fejl ved Iscenesættelsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
